Prisen stikker helt af!

Ifølge søgemaskinen TicketIQ og platformen SeatGeek har prisen for Super Bowl-billetter aldrig været højere

Det er ikke kun billetpriserne, der er helt vanvittige til Super Bowl. Et reklamespot koster knapper. Cheetos har blandt andet produceret den her. Video: Cheetos

Der er rift om billetterne til Super Bowl 54, der spilles natten til mandag dansk tid.

Sæderne på Hard Rock Stadium i Miami til NFL-finalen mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers er ifølge billetsøgemaskinen TicketIQ så efterspurgte, at prisen for at reservere dem har slået ny rekord.

Se også: Kold luft

Fredag nåede den gennemsnitlige pris for alle billetterne til årets Super Bowl på et tidspunkt op på 10.385 dollar (70.200 kroner), hvilket er det højeste gennemsnit nogensinde, oplyser TicketIQ. I denne artikel er danske priser udregnet efter fredagens kurs.

- Vi er nu nået over 10.000 dollar i gennemsnit, og prisen for de billigste billetter er steget med 38 procent over de seneste 24 timer, siger stifteren af TicketIQ, Jesse Lawrence, ifølge Yahoo Sports.

Disse kvindelige tjenere får næppe tid til at se kampen. Foto: TIMOTHY A. CLARY/Ritzau Scanpix
Disse kvindelige tjenere får næppe tid til at se kampen. Foto: TIMOTHY A. CLARY/Ritzau Scanpix
 

Også billetplatformen SeatGeek beretter om de højeste priser til en Super Bowl, som virksomheden har set. Ifølge SeatGeeks kommunikationschef, Chris Leyden, har man "aldrig set så stor efterspørgsel".

- I forhold til høje priser er det den perfekte kombination af et begrænset udvalg og efterspørgsel, der er et godt stykke over gennemsnittet, siger Chris Leyden ifølge Fox Business.

Han nævner den solrige værtsby, Miami, en begrænset kapacitet på 65.000 pladser og to traditionsrige klubber i Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers, der ikke har vundet en Super Bowl i henholdsvis 50 og 25 år, som nogle af årsagerne.

På SeatGeeks platform var den gennemsnitlige videresalgspris på billetterne fredag 6906 dollar (46.700 kroner) og kan nå endnu højere op frem mod kampen.

Til sammenligning var den gennemsnitlige videresalgspris på billetter i fjor på 4657 dollar (31.500 kroner) til finalen mellem New England Patriots og Los Angeles Rams.

Kampen mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers sparkes i gang mandag klokken 00.30 dansk tid.

Aaron Hernandez blev bare 27 år. Her ses han i retten i Fall River, Massachusetts. Foto: CJ Gunther/Reuters/Ritzau Scanpix NFL - 23. jan. 2020 - kl. 13:56 Stjernens advokat tordner mod Netflix: Lorte-dokumentar!

Se også: Satte utrolig rekord - nu vil han ikke mere

Se også: Ydmygelse før Super Bowl

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere