Få eksklusiv adgang til Copa del Rey-kampene som live-tv i Ekstra Bladet+ LIGE HER
Hvis du altid har drømt om at overvære en Super Bowl på stadion, så er der fortsat en del billetter til salg til årets udgave, der er nummer 55 i rækken.
Tilsidesætter man alle corona-anbefalinger og begiver sig til Raymond James Stadium i Tampa i Florida 7. februar, så skal man dog lige sikre sig, at bankkontoen er velspækket. For det bliver en dyr omgang.
Det hænger sammen med, at tilskuerkapaciteten på grund af corona-restriktioner er sat betragteligt ned fra normalen på 65.890. Der bliver dog lukket så mange som 22.000 tilskuere ind, hvoraf 7.500 er allerede vaccinerede sundhedsarbejdere, der har fået billetterne foræret af NFL.
Porno, mord og dødstrusler: Alletiders største skandaler
Det samme kan man ikke sige om de resterende 14.500 tilskuere - de kommer til at betale i dyre domme for at se hjemmeholdet Tampa Bay Buccaneers tage imod de forsvarende mestre fra Kansas City Chiefs.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Billetprisen starter ved 44.000 kroner, mens de dyreste tilgængelige i skrivende stund koster lige knap 150.000 kroner. Og det er vel at mærke for en enkelt billet.
Det giver en gennemsnitspris på 76.000 kroner, hvilket er en væsentlig forbedring af rekorden fra 2015, hvor gennemsnitsbilletten kostede knap 60.000 kroner.
Men så er der også garanteret god underholdning. Canadiske The Weeknd leverer musikken i halftime showet, mens der sportsligt er lagt op til en unik drømmefinale.
Unik fordi det er første gang i 55 forsøg, at et hold spiller Super Bowl på sin egen hjemmebane. En drøm, fordi man kan se frem til mødet mellem ligaens to mest markante quarterbacks.
For hjemmeholdet er det naturligvis legenden Tom Brady, der trods sine 43 år i sin første sæson har formået at spille Buccaneers i finalen for blot anden gang i klubbens historie - 19 år efter triumfen i 2002.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Brady optræder dermed i sin 10. Super Bowl, og han kan udbygge den rekord, han satte i 2019, ved at vinde sin 7. sejr.
Det vil favoritten Kansas City Chiefs med quarterback Patrick Mahomes i spidsen dog gøre alt for at forhindre ham i.
25-årige Mahomes er af de fleste udset til at blive Bradys arvtager, og han er allerede i besiddelse af en Super Bowl-ring og alletiders største sportskontrakt, 3 milliarder kroner over 12 år.
FCK må vente på drømmeangriberen
Ville have ham: Fans sværmede om dansk komet
Dansk Vinter OL-håb: Vægtløfter, trespringer og en stillestående slæde
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.