Scorer megakontrakt til 700 millioner kroner

Den amerikanske fodboldspiller T.J. Watt bliver med sin nye kontrakt den bedst betalte forsvarsspiller i NFL

Den amerikanske NFL-stjerne T.J. Watt får svært ved at tælle alle sine penge de næste mange år.

NFL-stjernen har nemlig skrevet under på fireårige forlængelse af sin kontrakt hos Pittsburgh Steelers. En kontrakt, der vil indbringe T.J. Watt 700 millioner danske kroner.

Det skriver den pålidelige NFL-journalist Ian Rapoport på Twitter, der er desuden oplyser, at med den nye kontrakt bliver T.J. Watt den bedst betalte forsvarsspiller i NFL.

26-årige T.J. Watts to brødre spiller også i NFL, hvor den yngste Watt er holdkammerater med 28-årige Derek Watt i Pittsburgh, imens 32-årige J.J. Watt spiller for Arizona Cardinals.

28-årige T.J. Watt er længe blevet regnet som en af de bedste defensive spillere i NFL. Foto: Daniel Gluskoter/Ritzau Scanpix
28-årige T.J. Watt er længe blevet regnet som en af de bedste defensive spillere i NFL. Foto: Daniel Gluskoter/Ritzau Scanpix

Trodsede agenterne
Ifølge en anden NFL-journalist Adam Schefter skulle T.J. Watt have ignoreret sine agenter, der mente, at Watt kunne have fået endnu flere penge, hvorefter NFL-stjernen marcherede ind på Steelers' præsidenten Art Rooneys kontor for at fortælle, at de havde en aftale, inden han sagde, at han skulle ned og træne igen.

Sidste sæson førte T.J. Watt ligaen i statistikken for flest sacks med 15 af slagsen.

NFL-sæsonen blev sparket i gang natten til fredag, hvor de forsvarede mestre fra Tampa Bay Buccaneers med 44-årige Tom Brady vandt over Dallas Cowboys i sæsonens åbningskamp.