Skriver historie: Dansker til legendarisk klub

Super Bowl-vinderne fra New England Patriots har valgt danske Hjalte Froholdt i NFL-draften. Han er den første dansker i ligaen, der ikke har sparket sig vej til det

Foto: AP Photo/Thomas Graning
Foto: AP Photo/Thomas Graning

Hjalte Froholdt fra Svendborg er blevet valgt af den mest succesrige klub i amerikansk fodbolds historie.

- Det er fantastisk. Der er ikke ord, der kan forklare, hvordan jeg har det lige nu. Jeg prøver bare at komme igennem det uden at græde mere. Det er en fest nu, min familie og venner er her. Det er en god dag, siger Hjalte Froholdt til TV3+ og afslører også, at han lige fik den legendariske træner Bill Belichick i røret.

Belichick og quarterback Tom Brady har været synonym med Patriots' succes gennem snart to årtier.

- Jeg glæder mig til at få lov at spille foran Brady. Det bliver fantastisk at nå, før han måske stopper.

De seksdobbelte mestre fra New England Patriots valgte den 22-årige dansker i fjerde runde af NFL-draften, og dermed er han kun den anden spiller med dansk pas, der er blevet valgt i draften.

Den seneste, der blev håndplukket på den måde, var Morten Andersen, der blev draftet i 1982 og indlemmet i Hall of Fame tidligere på året.

NFL-draften er en årlig begivenhed, hvor de 32 NFL-hold skiftes til at vælge de bedste spillere fra de amerikanske universiteter.

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

Indtil videre har kun to danskere spillet i NFL, og de har begge været kickere, hvorimod Froholdt spiller på den offensive linje, hvor han skal skabe huller til holdkammeraterne og beskytte holdets quarterback.

Som 12-årige meldte han sig ind i den lokale klub i Svendborg og har senere gået gennem det danske landsholdsystem.

Af den grund kaldte NFL-ekspert Tommy Kjærsgaard fra TV3 Sport det for 'det største, der er sket for dansk amerikansk fodbold', da Ekstra Bladet talte med ham tidligere på ugen.

De forsvarende mestre fra Patriots kan se frem til at få en stor gut på holdet.

- Det en fascinerende historie, han er meget god til at forsvare, når der skal kastes. Han bliver god i det angreb, for han er livlig og et konkurrencemenneske, lød det på den amerikanske sending, lige da han blev valgt.

Patriots er ikke forpligtet til at give ham en kontrakt, men gør det højst sandsynligt. Den amerikanske løndatabase Spotrac anslår, at han vil få en kontrakt til en værdi af 3,2 millioner dollars, hvilket svarer til 21 millioner kroner.

Blå bog for Froholdt:

Morten Andersen blev i 1982 valgt i NFL-draften af New Orleans Saints. Der skulle gå 37 år, før en dansker igen blev valgt, men lørdag aften skete det.

22-årige Hjalte Froholdt blev draftet i fjerde runde af Super Bowl-mestrene New England Patriots og er dermed et stort skridt nærmere drømmen om at spille i NFL.

Her kan du blive klogere på fynboen:

Navn: Hjalte Froholdt.

Født: 20. august 1996 (22 år).

Fødested: Svendborg, Danmark.

Højde: 195 centimeter.

Vægt: 139 kilo.

Position: Offensiv linjemand (guard/center).

Karriere:

* 2019-: New England Patriots.

* 2015-2018: University of Arkansas.

* 2014: IMG Academy (high school).

* 2014: Søllerød Gold Diggers.

* 2013: Søllerød Gold Diggers (U19)

* 2012: Warren G. Harding Raiders (high school).

Kilder: NFL, arkansasrazorbacks.com. Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (Daff).

Cykling - 27. apr. 2019 - kl. 18:55 Lige før målstregen: Dansker tager røven på alle

Se også: Så du det? Tottenham-bøddel afslører vilde dansetrin

Se også: Nadal misser rekord efter nederlag

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

Cicinnatti Bengals' cheerleadere blev til tider tvunget til at tabe sig. Foto: Privat/Getty Images Sport og Spil Fyret for letpåklædt billede: Få indblik i den dystre cheerleader-verden

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere