Sportsstjerne i brutal anholdelse: 'Truede med at skyde hovedet af mig'

NFL-stjernen Michael Bennett er på kollisionskurs amerikansk politi efter hårdhændet behandling i Las Vegas. Anholdelsen blev dokumenteret på tv - se den her

Politiet har frigivet disse optagelser af anholdelsen, hvor Bennett tilsyneladende får rettet en pistol mod hovedet.

- Nu dør jeg udelukkende på grund af, at jeg er mørk og min hudfarve på en eller andet måde er en trussel.

Sådan tænkte den 31-årige NFL-stjerne Michael Bennett fra Seattle Seahawks, da han lå på asfalten med et knæ i ryggen og en pistol for tindingen. Påført af en politimand.

Han havde netop været til det store boksebrag mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor i Las Vegas og var på vej hjem, da der lød et skud. I panik flygtede han fra stedet, hvorefter en flok politimænd råbte ad ham. Det bad ham om at stoppe og lægge sig ned. Hvis han bevægede sig, ville de 'skyde hans fucking hoved af', skriver Michael Bennett i en meddelelse på Twitter.

Se videoen af anholdelsen øverst i artiklen

Samtidig har han delt en video på, hvor man kan se NFL-stjernen blive anholdt. En video som rimelig eksplicit viser, hvordan han får stukket en pistol for tindingen.

Michael Bennett er udover sine evner på banen kendt for sine politiske holdninger. Han er en stor stemme i racedebatten, hvor han åbenlyst støtter de mørke amerikanere, som er blevet skudt af politiet i de senere år.

- Jeg følte mig hjælpeløs, da jeg lå på jorden i håndjern og blev truet på livet. Mit liv passerede revy, og det eneste, jeg kunne tænke på, var mine piger. Vil jeg nogensinde lege med dem igen? Vil jeg se dem få børn? Eller være i stand til at kysse min kone og sige, at jeg elsker hende?

I skrivende stund er opslaget på Twitter blevet liket mere end 300.000 gange.

Da Michael Bennett var blevet lagt i håndjern, blev han ført ind i politibilen. Her gik det op for politiet, at Michael Bennett ikke var impliceret i skyderiet, men han derimod var en amerikansk NFL-stjerne.

- Uanset hvor mange penge du tjener, hvilken jobtitel du har, eller hvor meget du giver, når du bliver set som en 'nigger', bliver du behandlet på den måde.

Foto: AP/David Goldman
Foto: AP/David Goldman
 

Michael Bennett føler sig forrådt af det amerikanske system, og han har derfor hyret en advokat, som vil gå ind i sagen.

- Det er vigtigt at understrege, at Michael Bennett ikke bar våben, var ædru og ikke involveret i nogen form for skænderi, da politiet arresterer ham og truer med at dræbe ham, siger hans advokat John Burris.

Udover at være en stemme i racedebatten, støtter Michael Bennett sin kollega Colin Kaepernick, der i sidste sæson nægtede at synge den amerikanske nationalsang i protest mod politiets skyderier mod mørke i USA.

Læs mere her: Angriber sort NFL-stjerne: Nægter igen at synge nationalmelodi

Kapernick har også langet ud efter politiet på det sociale medie.

- Denne vold mod min bror Michael Bennett er afskyelig og uretfærdig. Jeg står bag Michael og jeg står bag befolkningen.

Politiet i Las Vegas undersøger nu episoden. Vicesheriffen Kevin McMahill siger, at Bennet ikke stoppede, da politiet bad ham om det. Derudover tilføjer han, at 'Interne Affærer' er gået ind i sagen for at vurdere, hvad der præcis skete den aften i Las Vegas.

Chokerende Black Power-demonstration under 9/11-hyldest

Donald Trump er sur: NFL-stjerne kan bare skride