Stærke billeder: Muskelmonster kan afgøre storkampen

Hvis du tror, at NFL-spillere er småfede så tag lige et kig på monsteret med nummer 99 fra Los Angeles Rams, der får en vigtig rolle i nattens Super Bowl

Aaron Donald med nummer 99 er Los Angeles Rams' bedste våben i kampen for at stoppe Tom Brady. Foto: Ritzau Scanpix/Scott Cunningham
Aaron Donald med nummer 99 er Los Angeles Rams' bedste våben i kampen for at stoppe Tom Brady. Foto: Ritzau Scanpix/Scott Cunningham

En halv time efter midnat afvikles årets Super Bowl mellem Los Angeles Rams og New England Patriots.

For Patriots-legenden Tom Brady er der tale om hans niende finale, og skal han stoppes i at vinde for sjette. gang, så er alle eksperter enige i, at Aaron Donald skal spille et brag af en kamp for Los Angeles-holdet.

I weekenden vandt han for andet år i træk titlen som årets defensive spiller i NFL, og selvom han kun målet en meter og 85 centimeter, så er han med 127 kilo muskler lidt af et monster at spille overfor.

Hvis du tror, at NFL-spillere er småfede, så kig lige her på Rams' nummer 99 Aaron Donald:

 

Patriots-træner Bill Belichick har allerede rost Donald ved at kalde den defensive tackle for 'stort set umulig at blokere', og med 20,5 sacks i sæsonen og 41 quarterback-hits, så fører han ligaen på vigtige defensive parametre.

- Når vi har spillet mod Rams, så handlede hvert eneste snap om, 'hvad gør vi med nummer 99, har Los Angeles Chargers-quarterbacken Philip Rivers fortalt til LA Times som optakt til Super Bowl.

- Om det er et løb eller en aflevering, det er lige meget. Det handler om, hvordan man blokerer nummer 99. For det er lige meget, hvilket spil man planlægger, hvis man ikke få bolden ud, siger Rivers.

Og Tom Brady er også opmærksom på nummer 99.

- Donald er i øjeblikket den bedste på sin position, siger Brady ifølge Bild.

Aaron Donald er den kun tredje spiller i historien til at vinde prisen som efterårets bedste spiller for andet år i træk.

- Jeg er bare glad og velsignet for at være i Super Bowl lige nu. Men det har helt sikkert været et specielt år for mig, siger han til NFL's hjemmeside.

- Hver gang du udfører noget, bliver du glad. Så at arbejde på noget og se det betale sig, det er den slags, som man drømmer om, siger Donald.

Natten til mandag kan han vinde Super Bowl for første gang.

Cicinnatti Bengals' cheerleadere blev til tider tvunget til at tabe sig. Foto: Privat/Getty Images Sport og Spil Fyret for letpåklædt billede: Få indblik i den dystre cheerleader-verden

Se også: Taler ud om porno-skandale: - De truede med at dræbe hende

Se også: Pinligt! Dansker i Hall of Fame - så laver de kæmpe fejl

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere