Stjerne donerer millioner – og hånes af sin familie

Den stenrige quarterback, Aaron Rodgers, ville støtte ofrene for brandene i Californien, men hans bror mener, at han skulle have tænkt på sine forældre først

Aaron Rodgers har selv doneret og appeleret til at støtte ofrene for brandene. Men han er også kommet i modvind hos sin lillebror. Foto: AP
Aaron Rodgers har selv doneret og appeleret til at støtte ofrene for brandene. Men han er også kommet i modvind hos sin lillebror. Foto: AP

Hvis man donerer ni millioner kroner til et godt formål, forventer man formentlig, at de fleste reaktioner er positive.

Sådan gik det ikke for en af de største stjerner i NFL, quarterback’en hos Green Bay Packers, Aaron Rodgers.

Aaron Rodgers har lige scoret en stor kontrakt. Det går knap så godt med de familiære relationer. Foto: AP
Aaron Rodgers har lige scoret en stor kontrakt. Det går knap så godt med de familiære relationer. Foto: AP

Den 34-årige amerikaner, der har vundet en Super Bowl med klubben, skrev så sent som i august under på en ny fire-årig kontrakt til halvanden milliard kroner, og han besluttede at give en million dollar af dem til redningsarbejdet efter de vilde skovbrænde i Californien.

Rodgers kommer selv fra byen Chico, som har været ramt af flammerne.

Mange roste og støttede initiativet, som Rodgers reklamerede for via en video, han lagde ud på Twitter med opfordring til at hjælpe.

Det gjorde hans fire år yngre lillebror, Jordan, dog ikke.

I et tweet, hvor han linker til videoklippet, lyder det syrligt:

’Men når din mor er alene i huset under branden og har bilen pakket og klar til evakuering, undlader du selv at tage det fundamentale, første skridt af medmenneskelighed, nemlig at ringe til dine forældre og sikre dig, at de er okay. Resten føles bare som et skuespil’.

De forfærdelige skovbrænde i Californien har indirekte også sat ild under en familierelation. Foto: Ritzau Scanpix
De forfærdelige skovbrænde i Californien har indirekte også sat ild under en familierelation. Foto: Ritzau Scanpix

Relationerne i Familien Rodgers har længe været anstrengte. NFL-stjernen har således ikke haft kontakt med sine to brødre eller sine forældre siden 2014, og ifølge Bleacher Report har de ikke engang hans telefonnummer.

Måske er den sidste bro med den seneste, knap så broderlige udveksling.

En brandmand kæmper mod flammerne i et hjem i Malibu i Californien 9. november. Foto: Ringo H.W. Chiu/AP Teknologi - 26. nov. 2018 - kl. 19:10 Konspirationsteorier om californiske skovbrande hitter

Et hus brænder i Yarnell, som i sommeren 2013 blev raseret af en naturbrand. Foto: AP Tilbageblik Flammehelvedet, der chokerede USA: - Holy shit, den kommer lige imod os!

Se også: Forhadt stjerne indrømmer vold mod søn: - Jeg var nødt til at spanke ham

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere