Stjerne raser mod egen klub: - Det er grunden til, at jeg holder mig væk

Seattle Seahawks' forsvarsstjerne Earl Thomas vil have flere penge eller byttes væk til et andet hold

Seattle Seahawks' forsvarsstjerne Earl Thomas er stærkt utilfreds. Han vil have flere penge eller byttes væk til et andet hold´. Foto: Brock Miller/All Over Press
Seattle Seahawks' forsvarsstjerne Earl Thomas er stærkt utilfreds. Han vil have flere penge eller byttes væk til et andet hold´. Foto: Brock Miller/All Over Press

NFL-sæsonen starter om lidt over en måned, og normalt bruger spillerne denne tid på året til at forberede sig på den kommende sæson ved at tage med deres hold på træningslejr.

Men Seattle Seahawks' forsvarsstjerne Earl Thomas deltager ikke i holdets træningslejr.

Han træner for sig selv, fordi han er utilfreds med sin nuværende kontrakt, der i år betaler ham, hvad der svarer til lidt over 54 millioner kroner i grundløn.

Men det er ikke nok, og Earl Thomas har derfor stillet Seahawks et ultimatum.

- Når man risikerer sit helbred for at give alt til en organisation, så fortjener man en form for sikkerhed fra den organisation, om at de vil tage sig af én, hvis man bliver skadet.

Earl Thomas er utilfreds med sin nuværende kontrakt på 54 millioner kroner i grundløn, og har derfor stillet Seahawks et ultimatum. Foto: Sean Brown/CSM/REX
Earl Thomas er utilfreds med sin nuværende kontrakt på 54 millioner kroner i grundløn, og har derfor stillet Seahawks et ultimatum. Foto: Sean Brown/CSM/REX
 

- Så simpelt er det. Det er ikke nyt, og det er ikke kompliceret. Det er grunden til, at jeg holder mig væk (fra træningslejren, red.). Jeg vil være i stand til at give alt på hvert spil uden nogen tvivl i mit sind.

- Derfor beder jeg Seahawks om at gøre én af to ting: Giv mig en ny kontrakt eller send mig til et andet hold, der vil have mig til at være en del af dets fremtid, siger Earl Thomas i en artikel på det amerikanske medie Players Tribune.

29-årige Earl Thomas, der spiller positionen safety, har spillet for Seattle Seahawks siden 2010.

I 2014 var han med til at vinde Super Bowl over Denver Broncos. Han er seks gange blevet valgt til at spille i Pro Bowl, NFL's årlige All Star-kamp.

Seattle Seahawks spiller sin første kamp i den kommende NFL-sæson mod netop Denver Broncos 9. september.

Se også: Bokse-stjerne storsviner rivalen: Nu lover han ny superfight

Se også: Dansk kæmpe-talent får gylden mulighed: Skifter til Tour-storhold

Se også: Efter VM-skandale: Nu er der nyt om baneløberne

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere