Stjerne-runningback stopper på toppen

Med et billede af sine ophængte fodboldstøvler indikerer Marshawn Lynch, at NFL-karrieren er slut

Indstiller den pressesky stjerne sin karriere? (Foto: AP)
Indstiller den pressesky stjerne sin karriere? (Foto: AP)

Kort efter at Denver Broncos vandt Super Bowl over Carolina Panthers, gik et Twitter-billede fra en tidligere Super Bowl-vinder sin virale gang.

Billedet viser et par fodboldstøvler hængt op over nogle ledninger, og det er lagt på Twitter af Seattle Seahawks' stjerne-runningback Marshawn Lynch ledsaget af et ikon med et "peace-tegn".

Det blev hurtigt afkodet som et signal om, at Lynch "hænger støvlerne op" og dermed afslutter sin NFL-karriere efter ni sæsoner.

På klubbens egen hjemmeside skriver man også historien om, at Marshawn Lynch indikerer et karrierestop, og flere holdkammerater er heller ikke i tvivl om, hvad den ordknappe runningback vil fortælle med billedet.

- En ære at spille med en af de bedste runningbacks nogensinde. Kommer til at savne at dele "backfield" med dig, 24 (Lynch' rygnummer, red.), skriver Seattle-quarterback Russell Wilson blandt andet på Twitter.

Se også: Beyoncés Super Bowl-afsløring: Jeg kommer til Danmark

Lynch kom til Seattle i løbet af 2010-sæsonen efter godt tre år hos Buffalo Bills, og i Seattle udviklede han sig til en af de mest frygtede runningbacks i hele ligaen.

Han hjalp holdet til Super Bowl-sejr i 2013-sæsonen, og hans betydning for Seattle Seahawks har været enorm.

Tom Cable, assisterende head coach i Seattle, har tidligere sagt om Lynchs betydning for holdets offensiv.

- Han bærer ikke fodbolden, han bærer sit hold. Det er sådan, han er. Det er det, han gør.

TV: Cam Newton spillede en forrygende sæson. Men da det gjaldt, var han og Panthers ikke opgaven moden. Det resulterede i en sur Panthers-quarterback, der - som du kan se her - udvandrede fra pressemødet efter kampen.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere