Las Vegas Raiders gjorde sig lidt af et scoop, da de tidligere på måneden annoncerede, at de har skrevet under med quarterbacken Jimmy Garoppolo.
Nyheden om den vilde signing har vakt stor glæde hos mange Raiders fans, og to af dem er Caitlin Bell og Alice Little.
De to kvinder arbejder til daglig på det kendte bordel 'Chicken Ranch brothel' i Nevada, og de er kommet med et tilbud til Garoppolo, som mange mænd nok ville takke ja til.
De har nemlig tilbudt den 31-årige amerikaner gratis sex resten af livet, som tak for, at han er skiftet til Raiders-holdet.
Det skriver TMZ.
- Jeg besvimede næsten, da jeg hørte, at Jimmy skiftede til Raiders, siger Caitlin Bell, der også er en kendt porno-skuespiller og fortsætter.
- Han fortjener fri sex bare for at tilknytte sig vores hold, men han får fri sex resten af livet af os, fordi han er sådan en babe.
Også Alice Little har forklaret om tilbuddet.
- Den næste store kamp er i Vegas, så jeg vil gå hele vejen for, at Jimmy også går hele vejen.
Om Garoppolo tager imod tilbuddet er uvist, men amerikaneren har før hygget sig med skuespillere i voksen-industrien.
Tilbage i 2018 blev han nemlig spottet på en date med porno-stjernen Kiara Mia.