Super Bowl-vindere boykotter Trump

Tre spillere fra Super Bowl-vinderne, Philadelphia Eagles, fortæller, at de ikke vil lade sig hylde i Det Hvide Hus - flere kan følge trop

Tre spiller fra NFL-holdet Philadelphia Eagles vil ikke hyldes af Donald Trump i det hvide hus. Foto:
Tre spiller fra NFL-holdet Philadelphia Eagles vil ikke hyldes af Donald Trump i det hvide hus. Foto:

Der er tradition for, at det vindende hold i de amerikanske turneringer som NFL og NBA, bliver inviteret i Det Hvide Hus, hvor de møder den amerikanske præsident, der lykønsker holdet med sejren.

Men den tradition har den amerikanske præsident, Donald Trump, haft svært ved at opretholde, siden han overtog præsidentposten sidste år.

Tre spillere fra Philadelphia Eagles har allerede afvist, at de vil deltage ved ceremonien, hvis de bliver inviteret, og det er ikke ubetydelige spillere.

Der er nemlig tale om stjernerecieveren, Torrey Smith, den stærke forsvarsspiller Chris Long og safetyen Malcolm Jenkins, der alle spiller en stor rolle hos de nykårede mestre.

Det er ikke første gang, at sportsstjerne afviser at mødes med Trump. Da nattens tabere, New England Patriots, skulle hyldes for deres sejr sidste år, deltog en række spillere heller ikke ved ceremonien, da de ikke følte sig velkommen.

Og da det amerikanske basketball-hold Golden State Warriors vandt den amerikanske basketball-turnering, NBA, i maj sidste år, trak Donald Trump sin invitation tilbage, efter at en række af klubbens helt store spillere på forhånd afviste at deltage.

Se også: 'Glem det!' Amerikansk superstjerne afviser Trump

Donald Trump er ikke populær hos Super Bowl-vinderne. Foto: AP
Donald Trump er ikke populær hos Super Bowl-vinderne. Foto: AP
 

Derfor er det også tvivlsomt, om Philadelphia Eagles spillere og stab vil få en invitation fra Donald Trump, efter at tre af klubbens spillere allerede har meldt ud, at de ikke vil tage i mod invitationen.

Politisk uenighed
Årsagen til at spillerne ikke ønsker at mødes med Donald Trump, er fordi de er utilfredse med hans politik. I flere tilfælde gennem de sidste to sæsoner har en række spillerne enten sat sig på det ene knæ under national-melodien eller stået med en knyttet næve i vejret for at vise deres utilfredshed.

Det har fået Donald Trump til tasterne på Twitter, hvor han gentagende gange har kritiseret spillerne og klubberne og hånet dem, hvilket blot har gjort konflikten endnu værre.

Se også: Trump vil fyre NFL-spillere: 'Ville I ikke elske at se det'

Ifølge spillerne så er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt de ikke respektere det amerikanske flag, men en måde for dem at sætte fokus på, hvad de mener er vigtige emner, som f.eks. politivold og Black Lives Matter.

- De kalder det nationalsangs-protesten, men vi protesterer ikke mod nationalsangen. Det er en protest under nationalsangen. Jeg forstår godt, at folk er vrede eller fornærmede, når nogen sætter sig på det ene knæ under nationalsangen, siger klubbens stjernereciever, Torrey Smith, til NJ.com.

Foruden de tre Eagles-spillere, deltog klubbens running-back, LeGarrette Blount, ikke ved ceremonien sidste år, hvor han var en del af New England Patriots, og derfor er det også tvivlsomt, om han vil takke ja til en invitation.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere