Super Bowl-vindere tromler videre med ung quarterback

Denver Broncos' nye, unge quarterback, Trevor Siemian, kastede fire touchdowns i sejr mod Cincinnati Bengals

Der var ikke mange, som troede at Denver Broncos kunne dominere den amerikanske fodboldliga, NFL, efter tabet af flere af de nøglespillere, som førte holdet til sejr i Super Bowl i februar.

Men efter tre kampe af den regulære sæson er Denver stadig ubesejret. Også selv om holdet har stået over for stærke modstandere.

Søndag aften lokal tid vandt Denver Broncos en svær udekamp mod Cincinnati Bengals med 29-17.

Denvers quarterback Trevor Siemian, der før denne sæson kun havde været på banen i en NFL-kamp for at sætte et knæ i jorden og lade tiden løbe ud, kastede hele fire touchdowns.

Netop positionen som quarterback har været et åbent spørgsmål i Denver.

Legenden Peyton Manning stoppede sin glorværdige karriere, da han i februar havde vundet sin anden Super Bowl-sejr.

Han efterlod et hul på pladsen hos Denver Broncos, der også mistede sin backup quarterback, Brock Osweiler.

Siden draftede Denver unge Paxton Lynch, og holdet hentede også veteranen Mark Sanchez.

Men da sæsonen skulle fløjtes i gang, var det højst overraskende upåagtede Trevor Siemian, der havde vundet startpladsen hos de forsvarende mestre.

Ny nedtur for Panthers
Nu har han ført Denver til sejr over holdets finalemodstander fra Super Bowl, Carolina Panthers, Indianapolis Colts og Cincinatti Bengals, der sjældent taber på hjemmebane.

Sidste gang en quarterback fra Denver kastede fire touchdowns var i 2014. Dengang var det Peyton Manning, der slog til mod Miami Dolphins.

Carolina Panthers og Cam Newton tabte for anden gang i tre kampe, da de stødte ind i Minnesota Vikings hjemme i Charlotte.

Holdets hjemby har i den seneste uge været plaget af uro efter et politidrab på en sort mand.

Holdets altoverskyggende stjerne, Cam Newton, har kritiseret politiets håndtering af drabene. Under kampen var der da også protester mod politiet foran stadion.

Minnesota Vikings spillere var særdeles hårde ved sidste års mest værdifulde spiller i NFL, Cam Newton, der blev grebet ud tre gange og hele otte gange blev nedlagt af vikingerne - et såkaldt sack.

22-10 vandt Minnesota. Holdet har dermed lige som Denver startet sæsonen med tre sejre.

Rodgers og Packers besejrer Lions

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.