Annonce:
Annonce:

Tragedie ryster USA: Tidligere stjerne mister livet i trafikuheld

Den forhenværende NFL-profil Michael Jackson mistede livet fredag, da han kørte galt på motorcykel i sin hjemby i Louisiana. Amerikaneren blev 48 år

Michael Jackson havde sin bedste sæson for Baltimore Ravens i 1996. Han døde fredag, da han forulykkede på sin motorcykel. (Foto: AP)
Michael Jackson havde sin bedste sæson for Baltimore Ravens i 1996. Han døde fredag, da han forulykkede på sin motorcykel. (Foto: AP)
Annonce:
Følg NFL

Hans aktive karriere var præget af kollisioner ude på banen, hvor han qua sin rolle som receiver i NFL var impliceret i adskillige konfrontationer.

Men den tidligere Cleveland Brown- og Baltimore Ravens-profil Michael Jackson kunne stå imod og tegnede sig op gennem 90’erne som en af de bedste på sin position.

Fredag var han del af et nyt sammenstød. Denne gang af fatal karakter. Denne gang rejste Jackson sig ikke igen. Amerikaneren mistede livet i en trafikulykke. Han blev 48 år. Det var alt for tidligt. Det var alt for voldsomt.

Tragedien fandt sted i Jacksons hjemby Tangipahoa, Louisiana. I politiets officielle redegørelse af trafikulykken fremgår det, at Jackson kom kørende på sin motorcykel i høj fart på en hovedvej i området.

Herefter kolliderer han med en bil, der er i færd med at bakke ud fra en parkeringsplads. Føreren af køretøjet, en 20-årig kvinde, omkom også.

Annonce:

Politiet har endnu ikke afsluttet efterforskningen. Der er indsamlet blodprøver fra ulykkesstedet, og disse skal nu analyseres, før man eventuelt kan konkludere yderligere.

Mindes som helt
Men de resultater kan selvsagt ikke bringe Jackson tilbage til verden, og i amerikansk fodbold begræder man tabet af den forhenværende profil, der var aktiv i årene 1991-1998.

Han havde sin bedste sæson i 1996, hvor hans med 14 touchdowns for Baltimore Ravens endte på en delt førsteplads på den konto i NFL.

Det var klubbens første sæson efter grundlæggelsen samme år, og det er da også en følelsesladet afskedshilsen, manageren for Baltimore Ravens, Ozzie Newsome, sender i retning mod Jackson.

- I dag(fredag, red.) er vores hjerter bedrøvet af den frygtelige nyhed omkring Michael. Han var en livlig person, der blev en af vores første helte og en populær spiller blandt Baltimores fans.

- Han var velkendt for sit store smil og sin imødekommenhed. Det var nemt at føle en speciel forbindelse til Michael, lyder ordene fra Newsome.

Annonce:

Også NFL-rivalerne fra Cleveland Browns, som Jackson repræsenterede i den første del af sin karriere, har udsendt en erklæring i forbindelse med dødsfaldet.

- Michael Jackson var mere end en stor spiller. Han var en stor mand. Vores tanker går til hans familie og venner. Hvil i fred, lyder afskedssalutten.

At Jackson var mere end en stor spiller, bevidner hans jobskifte, efter at karrieren var forbi.  I årene 2009-2012 var han således borgmester i Tangipahoa.

Samme sted som han på tragisk vis mistede livet natten til fredag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: