Indianapolis Colts var ikke helt overraskende stærkest, da holdet søndag mødte Cincinnati Bengals på hjemmebane i slutspillet i amerikansk fodbold, NFL-ligaen.
Kampen i den såkaldte wildcard-runde endte 26-10 til Colts, der afgjorde sagerne til egen fordel i anden halvleg.
Da de to hold mødtes i grundspillet i Indianapolis i oktober, vandt Colts overbevisende med 27-0, men så let gik det ikke i søndagens kamp.
Panthers slukker Super Bowl-håbet hos Cardinals
Stillingen var 13-10 til Indianapolis Colts ved pausen, efter at Bengals-kickeren Mike Nugent lige før pausen imponerede ved at sende et field goal-forsøg i mål fra 57 yards.
Forsøget sneg sig lige ind via den ene opstander, så Bengals fik tre point.
Det viste sig dog at være Bengals' sidste point i kampen.
Indianapolis-quarterbacken, 25-årige Andrew Luck, var som ventet sin Bengals-kollega Andy Dalton overlegen, og udeholdet, der var plaget af skader, kunne ikke vende slaget til egen fordel.
Se Andrew Luck og Colts storspille her:
Med sejren skal Indianapolis Colts om en uge møde Denver Broncos på udebane.
TV: Smask: NFL-spiller knockouter runningback
Broncos, der sidste år tabte Super Bowl, finalen i NFL, til Seattle Seahawks, har 38-årige Peyton Manning som quarterback.
Han blev en legende i Indianapolis Colts, hvor han var klubbens førstevalg fra 1998-2010.
En skade holdt Peyton Manning ude i hele 2011-sæsonen, og i 2012 skiftede han til Denver Broncos, mens Andrew Luck blev hentet af Colts.
Peyton Manning førte Colts frem til to Super Bowls, og i 2007 vandt holdet trofæet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.