TV: Stærk slutspurt redder Cowboys

Detroit Lions satte solide føringer over styr i wildcard-kampen mod Dallas Cowboys

Golden Tate over for J.J. Wilcox i nattens kamp. (Foto: AP)
Golden Tate over for J.J. Wilcox i nattens kamp. (Foto: AP)

Dallas Cowboys er for første gang siden sæsonen 2009 med i slutspillet i amerikansk fodbold, og håbet om at gå hele vejen til Super Bowl lever endnu.

I søndagens sene kamp i den såkaldte wildcard-runde besejrede holdet fra Texas foran sit hjemmepublikum Detroit Lions 24-20 efter at have været bagud indtil få minutter før tid.

Med knap tre minutters spilletid tilbage havnede et kast fra quarterback Tony Romo i hænderne på Terrance Williams, som løb bolden over stregen til sit andet touchdown i opgøret. Det var samtidig første gang, at Dallas tog føringen i kampen.

Modstanderne fra Detroit Lions begyndte ellers kampen bedst og så længe ud til at skulle få sin første sejr i slutspillet siden 1991. Undervejs var holdet foran med både 14-0 og 20-7.

Dallas Cowboys møder næste søndag Green Bay Packers på udebane. Cowboys har vundet Super Bowl fem gange. Holdet triumferede senest i 1995.

Kæmpehit på puntreturner i NFL

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere