TV: Super Bowl-brøleren: Værste beslutning i amerikansk sportshistorie

49. udgave af Super Bowl vil blive husket for en uforståelig interception i de døende sekunder af kampen

Når Seattle vågner efter nattens Super Bowl bliver det med alle tænkelige former for tømmermænd og store spørgsmålstegn ved det afgørende spil, som kunne have sikret Seahawks det andet Vince Lombardi-trofæ i træk.

Med 26 sekunder tilbage af finalen har Seattle Seahawks anden down på Patriots' 1-yard linje og i hvert fald tid til to forsøg for at score det vindende touchdown. Sådan skulle det ikke gå ...

'Seahawks tabte på grund af den dårligste beslutning i Super Bowls historie', skriver den lokale Seattle Times i sin onlineudgave.

Los Angeles Times' klummeskribent er helt på linje.

Patriots' Malcolm Butler (i bunken) kom først på bolden, der havde adresse til Ricardo Lockette (forrest). (Foto: Charlie Riedel/AP)
Patriots' Malcolm Butler (i bunken) kom først på bolden, der havde adresse til Ricardo Lockette (forrest). (Foto: Charlie Riedel/AP)

'Mens alle i den vestlige verden forventede, at Carroll (Seahawks træner) ville beordre bolden til Marshawn Lynch for at løbe sig til et vindende touchdown, valgte Carroll i stedet at lade Russel Wilson kaste til Ricardo Lockette. Bolden blev straks intercepted af en rookie fra West Alabama ved navn Malcolm Butler'.

'Kampen var med et ovre. Seahawks havde tabte 28-24. Beslutningen blev straks døbt den værste træner-beslutning i amerikansk sportshistorie', skriver Los Angeles Times.

Seattles cheftræner ser målløs til, som Vince Lombardi glider ud af hænderne på ham og spillerne. (Foto: Matt Rourke/AP)
Seattles cheftræner ser målløs til, som Vince Lombardi glider ud af hænderne på ham og spillerne. (Foto: Matt Rourke/AP)

Efter kampen forklarede Seahawks-træner Pete Carroll, at planen egentlig var at løbe med bolden, men på banen var ikke den rigtige sammensætning af spillere til at køre det spil mod New Englands mållinje-forsvar.

- Vi besluttede os for den anden løsning. Nogle gange virker det - andre gange gør det ikke. Denne gang virkede det ikke, sagde Seahawk-træneren.

Se alle scoringerne fra Super Bowl XLIX:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere