Verdens største hold: Real Madrid sat til vægs af United

...men størstedelen af de 50 mest værdifulde sportshold kommer fra NFL

Henrikh Mkhitaryan og Paul Pogba i Europa League-finalen. (Foto: AP)
Henrikh Mkhitaryan og Paul Pogba i Europa League-finalen. (Foto: AP)

For andet år i træk er NFL-holdet Dallas Cowboys kåret som verdens mest værdifulde sportshold af magasinet Forbes.

Kåringen finder sted en gang hvert år, hvor Forbes udgiver en top-50 over værdifulde sportsklubber.

Cowboys tager titlen foran baseballholdet New York Yankees og fodboldholdet Manchester United.

Dallas-holdet har den højeste sponsorpris i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL. Desuden har klubben de højeste indtægter på billetter i USA's mest populære og pengetunge sport, amerikansk fodbold.

Selv om holdet ikke har vundet en Super Bowl, finalen i NFL-turneringen, siden 1996, bliver klubben vurderet til at være 4,2 milliarder dollar værd. Det svarer til cirka 27 milliarder kroner.

NFL er verdens rigeste sportsliga, hvor ingen klubber havde mindre end 26 millioner dollar i profit sidste år.

Ezekiel Elliot og Dallas Cowboys er verdens største sportshold. (Foto: AP)
Ezekiel Elliot og Dallas Cowboys er verdens største sportshold. (Foto: AP)
 

Af samme grund er 29 af de 32 NFL-klubber med på Forbes' top-50. Kun Cincinnati Bengals, Detroit Lions og Buffalo Bills klarede ikke cuttet.

De europæiske fodboldhold er også godt med i pengekapløbet. Der er i alt syv fodboldklubber med på listen.

United slår Barcelona og Real Madrid
Manchester United er på tredjepladsen vurderet til en værdi på 3,69 milliarder dollar.

Barcelona ligger på fjerdepladsen med en værdi på 3,64 milliarder, mens Real Madrid, der toppede listen forrige år, er vurderet til 3,58 milliarder på femtepladsen.

Bayern München, Manchester City, Arsenal og Chelsea er også i top-50.

Blandt de amerikanske basketballhold er New York Knicks det mest værdifulde. Med en værdi på 3,3 milliarder dollar er klubben placeret på en syvendeplads i det samlede regnskab.

I alt er der syv NBA-hold på listen. Det forsvarende mesterhold fra Golden State Warriors er placeret som nummer 20 med en værdi på 2,6 milliarder dollar.

Warriors' finalemodstander fra Cleveland Cavaliers er ikke blandt de 50 mest værdifulde hold.

FAKTA: Cowboys er verdens mest værdifulde sportshold for andet år i træk

Magasinet Forbes har kåret de 50 mest værdifulde sportshold. Listen bliver domineret af den bedste liga for amerikansk fodbold, NFL.

Her kan du se de 15 mest værdifulde sportshold i verden.

1. Dallas Cowboys, værdi: 4,2 milliarder dollar, (NFL).

2. New York Yankees, 3,7 milliarder, (baseballhold).

3. Manchester United, 3,69 milliarder, (fodboldhold).

4. Barcelona, 3,64 milliarder, (fodboldhold).

5. Real Madrid, 3,58 milliarder, (fodboldhold).

6. New England Patriots, 3,4 milliarder, (NFL).

7. New York Knicks, 3,3 milliarder, (basketballhold).

8. New York Giants, 3,1 milliarder, (NFL).

9. San Francisco 49'ers, 3 milliarder, (NFL).

9. Los Angeles Lakers, 3 milliarder, (basketballhold).

11. Washington Redskins, 2,95 milliarder, (NFL).

12. Los Angeles Rams, 2,9 milliarder, (NFL).

13. New York Jets, 2,75 milliarder, (NFL).

13. Los Angeles Dodgers, 2,75 milliarder, (baseballhold).

15. Bayern München, 2,71 milliarder, (fodboldhold).

Kilder: Forbes.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.