Verdensstjerne i coronabommert

Han trænede blandt andet i en offentlig park, selvom der var forbud mod det

Tom Brady undgår straf, selvom han trodsede et klart coronaforbud. Foto: Dave Martin
Tom Brady undgår straf, selvom han trodsede et klart coronaforbud. Foto: Dave Martin

Der er ingen tvivl om, at NFL-spilleren Tom Brady er en kæmpe stjerne i USA, men derfor skal man stadig overholde reglerne.

Og dette gælder naturligvis også for den seksdobbelte Super Bowl-vinder, der forleden havde snuden lidt for langt fremme og trodsede coronaforbuddet i USA.

Her valgte Tom Brady at træne i en park i Tampa, hvortil han er skiftet. Samtidig besøgte den 42-årige stjerne en privat læge.

Se også: NFL-superstjerne ville træne i park - men den gik ikke ...

Men heldigvis for Tom Brady undgår han angiveligt at få en straf. For ifølge det amerikanske footballforbund, NFL, overtrådte quarterbacken ikke de arbejdsmæssige regler.

- NFL har undersøgt Tom Bradys nylige besøg i Buccaneres’ Byron Leftwich’ hus og kunne konkludere, at der ikke var nogen overtrædelse af arbejdsreglerne uden for sæsonen, lyder det fra NFL-talsmand Brian McCarthy til NFL's egen hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I næste sæson bliver Tom Brady genforenet med sin mangeårige holdkammerat Rob Gronkowski. Foto: David Butler II/Ritzau Scanpix
I næste sæson bliver Tom Brady genforenet med sin mangeårige holdkammerat Rob Gronkowski. Foto: David Butler II/Ritzau Scanpix

Fik brev fra borgmester
Alligevel gik Bradys overtrædelse af forbuddet ikke ubemærket hen. Således var flere eksperter ude og kritisere den 42-årige stjerne på de sociale medier.

Samtidig modtog den nykårede Tampa Bay Buccaneers-spiller et venligt brev fra den lokale borgmester, hvor han pænt blev bedt om at overholde reglerne ligesom alle andre.

- De så, at der var et individ, der trænede i en af parkerne i centrum. Hun gik over for at sige, at parken var lukket, og så var det Tom Brady, udtalte borgmesteren i Tampa, Jane Castor, ifølge BBC.

Tom Brady har haft en imponerende karriere i NFL. Her har den 42-årige quarterback vundet Super Bowl hele seks gange med sin tidligere klub, New England Patriots.

Han begyndte sin NFL-karriere tilbage i 2000, hvor han blev draftet i sjette runde af selv samme klub. Derudover har Brady deltaget i hele 14 Pro Bowls, som er en udvælgelse af de bedste spillere i hver sæson.

Se også: NFL-superstjerne ville træne i park - men den gik ikke ...

Se også: NFL-stjerne dropper pension og bliver genforenet med Brady

Se også: NFL-stjerne er testet positiv for coronavirus

0 kommentarer
Vis kommentarer