- Vi tog grueligt fejl

Joe Lockhart erkender, at de angreb i NFL-organisationen håndterede sagen om Colin Kaepernick forkert, og nu er den tidligere stjernes sag det mest sprængfarlige emne i USA

Protesterne fortsætter i USA. Således blev peberspray, tåregas og knipler blev taget i brug, da demonstrationer foran bl.a. Det Hvide Hus udviklede sig søndag. Video: AP/Reuters

Protester i massevis præger de amerikanske stater, men deres sag blev forsøgt talt for få år siden af en af de dengang største stjerner inden for amerikansk topsport, nemlig Colin Kaepernick.

Hans protests har fået nyt liv efter George Floyds død.

Quarterbacken, der i 2012 første San Francisco 49'ers i Super Bowl, blev i 2016 verdenskendt for at starte en stille protest. Han knælede under afspilningen af 'The Star Spangled Banner' for at sætte fokus på politivold og racemæssig ulighed, hvilket egentlig gik meget stille for sig til at at begynde med. Et par stykker havde tilsluttet sig Kapernicks protest.

Så satte præsident Donald Trump fut under kedlerne, da han bad NFL-klubberne tage hånd om sagen: Knælende spillere skulle fyres.

- Det ændrede alt, Kaepernick havde ikke fået kontrakt, og spillernes protester var som regel uden for banen. Men den følgende søndag knælede hundredevis af spillere, og der var krig mod præsidenten, skriver Joe Lockhart, der på det tidspunkt var vicepræsident i NFL-organisationen.

I sin klumme hos CNN fortæller han, hvordan han, at Kaepernicks sag var den sværeste at håndtere. Og der var ellers nok af skandaler, der krævede balance på en knivsæg.

Den knælende protest startede i 2016, men fik først rigtig fat i 2017, da Trump fordømte gerningen. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
Den knælende protest startede i 2016, men fik først rigtig fat i 2017, da Trump fordømte gerningen. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix

NFL forsøgte at overtale holdejerne til at overveje at få Kaepernick tilbage i ligaen. Han var klart god nok til at få en kontrakt, måske ikke som en af de 32 startende quarterbacks, men i hvert fald som en reserve.

Men den risiko ville ingen løbe.

Lockhart mente dengang, at de havde gjort et godt stykke arbejde for at få ham tilbage.

- Jeg tog fejl. Jeg mener, at holdene begik en fejl ved ikke at give ham en kontrakt. Når jeg ser, hvad der sker i Minnesota, så indser jeg, hvor grueligt fejl vi tog.

Colin Kaepernick kæmper videre. Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix
Colin Kaepernick kæmper videre. Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix
 

Den øverste leder i ligaen, Roger Goddell, forsøgte at få ham tilbage, men for holdejerne var der en altoverskyggende bekymring, og den handlede om økonomi.

Lockhart fortæller, at han talte med et af holdene, som estimerede, at de ville miste en femtedel af deres sæsonkortholdere, hvis de antog Kaepernick.

Ligaen havde et kæmpe image-problem på grund af sagen, men ingen ejer ville tage chancen.

De ville dog gerne donere millioner til at sætte fokus på raceproblemerne i landet ...

- Colin Kapernick blev symbolet på, at sorte mænd får en anden behandling end hvide mænd i USA.

- Symbolet på racemæssig uretfærdighed blev forstærket for hver dag Kaepernick sad uden for footballes verden. Det har måske lignet en god business-beslutning, at klubberne ikke ansatte ham, og det var helt sikkert ikke ulovligt, men det var forkert, skriver Lockhart, før han direkte opfordrer Minnesotas NFL-hold, Vikings, til at skrive kontrakt med den tidligere top-spiller, der i dag er 32 år gammel.

- Jeg håber, de gør det. Det ville være det rigtige at gøre. Det er noget som byen - og hele USA - har brug for lige nu.

Kaepernick i den berømte Nike-reklame. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Kaepernick i den berømte Nike-reklame. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
 

NFL og særligt San Francisco 49'ers bliver i disse dage bestormet på sociale medier, når de forsøger at fortælle om de initiativer de tager, der støtter protesterne.

- Spar os for jeres bullshit, skrev spilleren Kenny Stills direkte til NFL's opslag.

Billederne af Kaepernick strømmer frem i de tråde, og hykleriet bliver udstillet.

Kaepernick har oprettet en fond, der skal hjælpe med at betale for advokater, som de protesterende kunne få brug for.

Se også: Sender alvorligt budskab

Se også: 'Dansker' bestormet med spørgsmål

Se også: Tjener chokeret over sine drikkepenge

Se også: Omsætning på 1,7 milliarder: Manden skovler penge ind

Sport og Spil Eksperten råder: Fidusen du overser

224 kommentarer
Vis kommentarer