Weekendens mest bizarre afslutning: Kontroversiel fejl ender i kaos

Dallas Cowboys missede en gylden mulighed for at tvinge kampen mod Washington Redskins i overtid. En sjælden fejl splitter vandene

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Se den bizarre afslutning i toppen af artiklen.

Normalt aner ingen, hvem han er, selvom han spiller på en af verdens mest profilerede sportsmandskaber. 37-årige L.P Ladouceur har i 13 sæsoner optrådt for NFL-mandskabet Dallas Cowboys, men han er langt fra den spiller, der oftest bliver stoppet på gaden for en autograf.

Ladouceur er nemlig 'long snapper'. En anonym position på et stort amerikansk fodbold-mandskab. En 'long snapper' kommer i bedste fald i aktion en håndfuld gange i løbet af en kamp, og det er i små, korte aktioner, hvor snapperens opgave blandt andet er at iscenesætte sparket for kickeren. Ikke desto mindre er de af vital grad for en kamps udfald. Specielt, når det går galt.

Ganske som det gjorde søndag for Dallas Cowboys.

Her havde Cowboys ved stillingen 20-17 til Washington Redskins muligheden for at sikre overtid ved at hive tre point i land fra et field goal.

Stor debat
L.P Ladouceur skulle som så mange gange før 'snappe' bolden tilbage til Cowboys' kicker, der skulle sikre pointene. Men før spillet kunne komme i gang, blev Cowboys straffet. Dommerne mente, at Ladouceur bevægede bolden i tilstrækkelig grad til, at det kunne kaldes en tyvstart, da Redskins defensiv reagerede på hans bevægelser og troede, spillet var i gang.

Spillet blev derfor flyttet fra 47 yards til 52 yards, afstanden blev dermed længere for kickeren, der i sidste ende missede det afgørende spark ved at ramme stangen.

Og så brød helvede løs i amerikanske fodboldkredse. Straffen var nemlig af så sjælden karakter, at ingen helt var enige i fortolkningen. Selv var hovedpersonen, der ellers aldrig er af interesse for medierne efter kampene, overbevist om, at han intet galt havde gjort.

- De fortalte mig, at jeg var ansvarlig for tyvstarten, men jeg gjorde præcis det samme, jeg plejer at gøre. Fyren reagerede bare på det, sagde Ladouceur til Dallasnews.com efter kampen.

Den pensionerede NFL-træner Tony Dungy giver ham opbakning.

- Straffen for tyvstart på Cowboys' long-snapper, der flyttede sparket tilbage til 52 yards, var forfærdelig, skriver han på Twitter.

Uanset hvad kostede Ladouceurs fejl under alle omstændigheder Cowboys muligheden for at komme tilbage i kampen.

Se den bizarre afslutning i toppen af artiklen.

Rihanna har angiveligt afvist at deltage i Super Bowl. Foto: Evan Agostini/AP NFL - 20. okt. 2018 - kl. 18:45 Rihanna vækker opsigt: Afviser at optræde

Se også: Tidligere stortalent i uhyggelig sag: Indrømmer sex med barn

NFL - 10. okt. 2018 - kl. 06:33 Superstjerner får USA til at hulke af grin

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere