Nu er uret sat i stå

Et stort ur, som plejede at tælle ned til OL, stoppede onsdag nedtællingen efter melding om udskydelse

Folk med ansigtsmasker tager billeder af uret, der ikke længere tæller ned til OL i Tokyo. Foto: Issei Kato/Reuters
Folk med ansigtsmasker tager billeder af uret, der ikke længere tæller ned til OL i Tokyo. Foto: Issei Kato/Reuters

Forbipasserende foran den travle Tokyo Station samlede sig onsdag for at tage billeder af et stort ur, mens det stoppede med at tælle ned til sommer-OL.

Efter beslutningen om at udskyde OL viste nedtællingen fra Omega nemlig ikke længere dagene og timerne til OL.

Det viste blot datoen, 25. marts, og det aktuelle tidspunkt.

Tirsdag stod der stadig 122 dage til den hidtidige startdato, 24. juli, samtidig med at der blev vist timer, minutter og sekunder til åbningen.

Uret har været populært blandt både turister og lokale, som har taget billeder foran den for Tokyo ikoniske murstensbygning.

Stationen er den mest travle i Japan i forhold til antal tog. Der afgår gennemsnitligt over 3000 tog om dagen, mens det er den femtemest travle i Østjapan i forhold til antal passagerer.

OL er udskudt til efter 2020 - og afholdes senest i sommeren 2021.

Superligaen er parat til at spille videre uden tilskuere, når myndighederne giver grønt lys. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tvinger Superligaen mod nødplan

Foto: WILLIAM WEST/AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil Debriefing fra Melbourne: F1 står i lort til halsen

5 kommentarer
Vis kommentarer