Nu får UFC-stjerne revanche efter blodigt chok-nederlag

Conor McGregor og Nate Diaz skal igen i buret, hvor den irske storfavorit får mulighed for at revanchere sit nederlag til amerikaneren. Og det bliver i samme vægtklasse

Så kan MMA-fans godt begynde at glæde sig.

Irske Conor McGregor har nu fået sin revanche-kamp på plads mod amerikanske Nate Diaz.

Den rødhårede irer tabte meget overraskende til underdog'en Diaz i starten af marts måned til UFC 196-stævnet i weltervægt, da amerikaneren i anden omgang vandt på en 'submission' - et godt gammeldags kvælertag.

TV: Gense afgørelsen i videoen øverst i artiklen

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Nate Diaz havde den fordel, at han havde flere kilo bag sine slag, hvilket ikke er specielt overraskende, da ireren er verdensmester i en lettere vægtklasse.

McGregor, der før kampen ikke havde tabt én eneste gang i UFC, havde dog virket uovervindelig i sin fremtræden før opgøret, og derfor kom det som en stor overraskelse, at han tabte så nemt.

Kort tid efter nederlaget var ireren da også ude og slå fast, at han ville have en rematch hurtigst muligt.

Og den er nu kommet på plads.

De to slagsbrødre mødes igen i buret i Las Vegas den 9. juli. Og det bliver i samme vægtklasse som sidst.

- Han har været besat af at få en revanche mod Diaz. Jeg opfordrede McGregor til at møde ham i en lavere vægtklasse, men det afviste han pure. Hans træner forsøgte også at overtale ham til at gøre det, men det er det her, han vil, siger UFC-boss Dana White.

Se også: Advarsel - stærke billeder: Blodig overraskelse i UFC

TV: Gense hele sidste kamp imellem de to i videoen herunder

 

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere