Flere billeder i bunden af artiklen
Han har vundet NBA fire gange, har været på allstar-holdet seks gange og er en af de helt store basketspillere gennem de sidste to årtier.
Nu har den 38-årige basketlegende Tony Parker også succes uden for banen.
Franskmanden har således netop offentliggjort, at han har fået en ny kæreste, og her er der også tale om en sportsudøver - nemlig den 30-årige tennisspiller Alize Lim med 83.000 følgere på Instagram.
Hun har været professionel i 11 sæsoner og har en plads som nummer 135 på verdensranglisten som sin bedste rangering. I øjeblikket er hun dog nede som 640 på listen.
I Grand Slam-sammenhæng har hun fire gange spillet med i French Open, hvor hun blandt andre har fået tæsk af Serena Williams. De to har også af og til været træningsmakkere.
Også i double har hun ligget lige uden for top-100, men har på lidt lavere niveau dog været i 17 finaler og vundet de seks - blandt andet i 2013 med den nuværende verdensetter, australske Ashleigh Barty som makker.
Tilbage i 2010 vandt hun også en turnering sammen med danske Malou Ejdesgaard. Og uden for banen er der også en dansk vinkel.
I juni 2019 gjorde hun således sit kærlighedsforhold til svømmeren Florent Manaudou officielt. Det forhold varede dog ikke længe, og et halvt år senere blev Manaudou i stedet kæreste med den danske svømmer Pernille Blume. Hun har også været i et forhold med tennisspilleren Jeremy Chardy.
Også Tony Parker har haft stor udskiftning på kærlighedsfronten. I 2011 blev han gift med Hollywood-stjernen Eva Longoria kendt fra Desperate Housewives, og i 2014 blev han så gift med journalisten Axelle Francine, som han har to sønner med.
Hun var også med, da han i 2019 stoppede basket-karrieren, og blandt andet som en særlig ære fik sit nummer pensioneret i San Antonio Spurs, hvor han havde spillet i 18 sæsoner, inden en afsluttende sæson i Charlotte Hornets.
I dag er Parker præsident og klubejer i den franske storklub LDLC Asvel, der holder til i Lyon, har 19 nationale mesterskaber og spiller med i EuroLeague.
Snupper rivalens eks og legendens datter
Blumes nye kærlighed - vild med ham i syv år
TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+
Også tennisspilleren Eugenie Bouchard har fundet en sportskæreste...