OL-guldvinder om sexmisbrug: - Han gjorde det hundredvis af gange

McKayla Maroney åbner op om sportslæges sexmisbrug i ny tv-udsendelse

McKayla Maroney fortæller om skandelægens misbrug af hende i en ny tv-udsendelse på NBC. Foto: All Over Press
McKayla Maroney fortæller om skandelægens misbrug af hende i en ny tv-udsendelse på NBC. Foto: All Over Press

Der gik rystelser gennem sportsverdenen, da det kom frem, at den nu tidligere sportslæge Larry Nassar har misbrugt adskillige unge kvindelige sportsudøvere på et center for elitegymnaster i Michigan i USA.

I februar blev 54-årige Larry Nassar idømt mellem 40 og 125 års fængsel, efter han tilstod sine forbrydelser mod de unge kvinder.

Nu taler et af ofrene for første gang om de overgreb, hun blev udsat for i løbet af fem år.

Mange kvinder har vidnet i retten - hør nogle af deres udtalelser herunder:

Video: AP

OL-guldvinderen McKayla Maroney deltager således i en længere tv-udsendelse, hvor hun løfter en del af sløret for den måde, Larry Nassar misbrugte kvinderne på. Og om hendes første møde med sportslægen, da hun blot var 13 år gammel.

- Han sagde, han ville undersøge mig, og det var første gang, jeg blev misbrugt, siger hun i udsendelsen, der sendes på NBC søndag aften.

Artiklen fortsætter under videoen

 Faderen her fik for meget, da han hørte, hvad Nassar havde gjort ved datteren, og gik til angreb i retten (Video: AP)

Hundredvis af gange
Nassar har indrømmet, at han penetrerede kvinderne med bare hænder. Det slap han af sted med, fordi han overbeviste dem om, at der var tale om en særlig behandlingsform. Og det var også sådan, han fik overbevist McKayla Maroney om, at hun ikke skulle fortælle nogen om behandlingen.

- Han sagde, at ingen ville kunne forstå, hvor meget det kræver at komme til OL. Så du må ikke sige det til nogen.

På grund af sin unge alder gav den spøjse begrundelse mening for den i dag 22-årige McKayla Maroney, fortæller hun.

Ifølge gymnasten skete misbruget, hver gang hun var på sportscenteret eller til turneringer rundt omkring i verden, hvor Larry Nassar også deltog.

Hun tøver, ikke da journalisten beder hende sætte tal på, hvor mange gange lægen misbrugte hende.

- Hundredevis.

Hør hvad dommer Janice Cunningham havde at sige, da Nassar fik dommen her:

 (Video: AP)

- De tænker kun på penge
Over 260 piger og kvinder er stået frem og har anklaget Larry Nassar for at have krænket dem seksuelt, og McKayla Maroney langer kraftigt ud efter nogle af de organisationer, der ikke har sørget for at forhindre skandale-lægen i at misbruge de mange kvinder.

- Alt, de tænkte på, var penge og medaljer. Det virkede ikke som om, de tænkte på andet, siger hun om det amerikanske gymnastikforbund, den amerikanske olympiske komite og Michigan State University, der alle havde Larry Nassar tilknyttet.

USA's gymnastikforbund har siden meddelt, at man gør alt, hvad der er muligt for at forhindre misbrug af atleterne.

Byen Michigan har undskyldt over for alle Nassars ofre:

 (Video: AP)

Skandale sexchikane-sagen der ikke vil dø: Nu rammer nye anklager

OL-vinder sagsøger gymnastikforbund efter sexskandale

Har fået tre landskampe for Frankrig: Bliver rigere end Ronaldo og Messi