OL-helt udelukket på livstid for sex-krænkelser

To mandlige skiløbere fra Sydkorea, der deltog i dette års vinter-OL, er blevet suspenderet for livet, efter anklager om sexchikane fra flere kvindelige holdkammerater

Choi Jae-woo er sammen med kollega blevet udelukket på livstid. Foto: AP
Choi Jae-woo er sammen med kollega blevet udelukket på livstid. Foto: AP

Choi Jae-woo, en af Sydkoreas mest kendte skiløbere, og hans holdkammerat Kim Ji-hyun er blevet udelukket fra deltagelse i alle fremtidige skikonkurrencer, efter det tidligere på ugen kom frem, at de to mænd har krænket og chikaneret kvindelige skiløbere under en freestyle-konkurrence i Japan tidligere på måneden.

KSA (Korea Ski Association) fortæller i dag, at de to koreanere under konkurrencen i Japan havde drukket sammen på deres hotelværelse. Her havde de antastet de kvindelige atleter i værelset ved siden af og forulempet dem både verbalt og fysisk, da kvinderne havde afvist tilbuddet om at slutte sig til mændenes festligheder.

Kvinderne anmeldte efterfølgende hændelsen til det sydkoreanske politi og bad dem efterforske sagen, da atleterne vendte tilbage til Seoul.

Det har nu resulteret i en livslang udelukkelse fra samtlige konkurrencer til de to mandlige skiløbere.

De to unge koreanere er blevet spærret i KSA’s system, så de nu ikke længere står registreret som værende skiløbere i foreningen. En sådan registrering er altid første formelle skridt til deltagelse i konkurrencer både i hjem- og udlandet.

Choi Jae-woo kom i finalen til mændenes pukkelpist-løb ved OL i Pyeongchang, men nåede ikke at færdiggøre sin anden runde, mens Kim Ji-hyun røg ud i kvalifikationen.

Choi havde planer om at deltage i vinter-OL i Beijing i 2022 – et mål, der ikke bliver indfriet efter suspenderingen.

Se også: Fyret tidligere på sæsonen: Her er Højbjergs nye træner

Se også: Levede vildt dobbeltliv: Tidligere Roma-talent risikerer 11 års fængsel

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere