Nedtælling til OL runder hjørne: 100 dage

Der er i dag 100 dage til åbningen af de olympiske lege i London, hvor 10.500 atleter skal konkurrere.

Atleterne er i fuld gang med OL-forberedelserne, og det samme gælder de engelske arrangører i London.

Onsdag rundede nedtællingen til det store sportsarrangement et skarpt hjørne med 100 dage tilbage, før åbningsceremonien på Olympiastadion indleder legene 27. juni.

- Landet gør sig klar til at byde verden velkommen til sommer. Det kommer til at blive en utrolig fejring, som vi aldrig vil glemme, siger den britiske kulturminister, Jeremy Hunt.

10.500 atleter deltager ved årets OL, hvor de konkurrerer i 302 medaljearrangementer. Der er 8,8 millioner billetter til salg og 70.000 frivillige.

- Forventningerne er høje, og vi skal ikke skuffe, siger lederen af arrangørkomiteen, Sebastian Coe.

Legene varer 16 dage.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere