Ukraine vil være OL-vært

Landet vil have EM-byen Lviv som vært for vinter-OL i 2022

Ukraine håber at blive vært for vinter-OL i 2022, siger præsidenten for landets olympiske komité og IOC-medlem, Sergej Bubka.

Den tidligere verdensrekordholder i stangspring nævner konkret byen Lviv som en oplagt værtsby for de olympiske vinterlege, fordi byen ligger ved bjergkæden Karpaterne.

Lviv er også en af værtsbyerne for EM i fodbold i år og huser blandt andet to af Danmarks kampe.

IOC afgør i 2015, hvem der skal have værtsskabet for legene i 2022. Barcelona, Oslo og Denver bliver også nævnt som interesserede i et OL-værtskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer