Hvor store kan lårmuskler overhovedet blive?
Spørgsmålet presser sig på, efter et billede blev sat i cirkulation via Twitter, hvor cykelrytter Andre Greipels anseelige lårmuskler bliver groft ovetrumfet af banecyklist Robert Förstemanns enorme cykelskinker.
Billedet, som er tweetet 27. juli af medcyklisten Greg Henderson, er blevet retweetet næsten 1400 gange siden da - og har rundet alverdens medier.
Ikke unormalt
Reaktionen, såvel hos sportsfolk som sportsfans, har ligget et sted på skalaen fra imponeret til vantro. Til norske VG har kollegaen, cykelrytter Edvald Boasson Hagen, for eksempel følgende kommentar til lårene:
- Det må jo være en genetisk defekt eller noget. Det der får man ikke af almindelige gener, siger han.
Ligefrem at sige, at Förstemann har en genfejl, er dog at gå for vidt, siger Thue Kvorning, som er sportsfysiolog i Team Danmark.
- Det er noget vrøvl. Der er ingen tvivl om, at han har meget, meget muskuløse og store ben, som tangerer det, man ser i bodybuilding. Men unormalt kan man ikke kalde det, det er tidligere set, at banecykling skaber så store lårmuskler der. Man skal huske på, at det er en sprint-distance, så de laver utrolig meget styrketræning, og er på niveau med de allerstærkeste i verden, siger Thue Kvorning til ekstrabladet.dk.
Bygget til store lår
Generne har dog deres at sige, for det er ikke alle, som kan udvikle lårmuskler på størrelse med dem, som Förstemann buldrer rundt på.
- Ryttere træner ben med tunge vægte flere gange om ugen, og hvis du har det genetiske set-up som gør, at du kan blive god i den her disciplin, så vil det også betyde, at du får store muskler. Men du kigger på hans olympiske felt, så ser de vidt forskellige ud alle sammen, så det vil et eller andet sted sige, at han har nogen forudsætninger for at opbygge meget muskelmasse, siger Thue Kvorning til ekstrabladet.dk.
Förstemann er så heldig, at hans fysik passer godt til hans valgte sportsgren, hvor det er en fordel at opbygge stor, eksplosiv muskelmasse. Til gengæld ville de store lårbasser være en ulempe for en løber eller en Tour de France-rytter, fordi de er er tunge at slæbe rundt på og kræver meget energi.
- Men det er også det, som er ret fascinerende ved OL: Du får yderpunkterne af den menneskelige race i nogle af de her discipliner, hvor det, det går ud på, er, om du har den rigtige fysik og om du gider at træne. Du skal være født til at være kuglestøder eller højdespringer, fordi det kræver en særlig fysik, mens der for eksempel i tennis eller badminton er mange andre faktorer, som spiller ind, siger Thue Kvorning til ekstrabladet.dk.
Selv om musklens størrelse i tværsnit er afgørende for den fysiske styrke, så er det dog ikke så enkelt, at den med de største lår vinder spurten i banecykling. Ting som muskelfibrenes sammensætning og biomekaniske faktorer som hvordan, musklerne hæfter på knoglerne, spiller også ind, siger Thue Kvorning.
