Store OL-klø til Norge

Finland storsejrede mod Norge, mens Canada gjorde det samme mod Østrig

Sami Lepisto fra Finland (th.) og Norges Mats Zuccarello kæmper om pucken i det ene hjørne. (Foto: AP/Matt Slocum)
Sami Lepisto fra Finland (th.) og Norges Mats Zuccarello kæmper om pucken i det ene hjørne. (Foto: AP/Matt Slocum)

Norges ishockeyherrer fik efter den fine indsats i første kamp mod Canada for alvor ørerne i maskinen fredag aften, da de ved OL i Sochi blev besejret med hele 6-1 af de nordiske fætre fra Finland.

Superstjernen Teemu Selänne - på sølle 43 år - scorede det første af Finlands tre mål allerede i første periode, og efter anden periode var føringen øget til hele 5-0, før kampen målmæssigt sluttede mere jævnbyrdigt med 1-1 i tredje periode.

Daniel Alfredsson har scoret det afgørende mål mod Schweiz. (Foto: AP/Mark Humphrey) OL 2014 Svensk sejr i ishockeygyser

De målfarlige finner fulgte dermed flot op på åbningssejren på 8-4 over Østrig, men også gruppens andet store mandskab, Canada, leverede en overbevisende sejr fredag.

De forsvarende OL-mestre vandt nemlig 6-0 over Østrig efter bl.a. et hattrick af Jeff Carter fra Los Angeles Kings, og dermed har både Finland og Canada maksimumpoint før gruppefinalen på søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer