Doping-tysker får frataget sine resultater

Skiskytten Evy Sachenbacher-Stehle har mistet sine resultater ved OL i Sochi på grund af positiv dopingtest

Evy Sachenbacher-Stehle (nummer to fra venstre) mister alle sine OL-resultater. (Foto: AP)
Evy Sachenbacher-Stehle (nummer to fra venstre) mister alle sine OL-resultater. (Foto: AP)

Tyskeren Evy Sachenbacher-Stehle har ikke fået noget ud af sin OL-deltagelse i Sotji. Sådan må hun konkludere efter, at hun sent fredag blev frataget alle sine resultater ved OL.

Det gælder således hendes fjerdeplads på kvinders 12,5 kilometer samlet start og Tysklands fjerdeplads i kvindernes stafet.

Se også: Endnu en OL-deltager går i dopingfælden

IOC's beslutning om at slette tyskerens resultater kommer på baggrund af en positiv dopingprøve for stoffet metylhexanamin, som findes i næsespray. Der er dog opstået tvivl om, hvorvidt hun kan have fået det gennem en te, hun har drukket.

Politiet har ransaget hendes hjem i det sydlige Tyskland og beslaglagt en række forskellige kosttilskud - et af dem skulle øjensynligt indeholde det forbudte stof.

Se også: Så er den første OL-atlet røget i dopingfælden

Den 33-årige Evy Sachenbacher-Stehle benægter at have dopet sig med vilje, men mener, at det må komme af det kosttilskud, hun har fået fra sin mentaltræner.

- Jeg gennemgår lige nu det værste mareridt, man kan forestille sig, for jeg kan ikke forklare, hvordan jeg kan blive testet positiv, sagde hun fredag i en pressemeddelelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer