Øget støtte skal give OL-medalje i curling

Dansk Curling Forbund får øget Team Danmark-støtte i de kommende år. Det skal udløse en OL-medalje

De danske curlingherrer under vinter OL i Sochi tidligere på året (Foto: AP)
De danske curlingherrer under vinter OL i Sochi tidligere på året (Foto: AP)

Danmarks mandlige og kvindelige hold skal spille med om medaljer i curling ved vinter-OL i Pyeongchang om fire år.

Det er målsætningen, efter at Dansk Curling Forbund har indgået en samarbejdsaftale med Team Danmark, der betyder, at curlingforbundet bliver opgraderet til såkaldt internationalt eliteforbund i de kommende to år.

Curlingforbundet har for nylig hyret den tidligere elitespiller Ulrik Schmidt til jobbet som sportschef.

- Jeg ser store muligheder for at arbejde endnu mere professionelt og langsigtet. Den nye samarbejdsaftale sikrer os ressourcerne, så vi hele tiden kan kigge længere frem end blot den kommende turnering.

- Og så glæder jeg mig over, at vi nu kan styrke samarbejdet med Team Danmarks eksperter, hvilket blandt andet giver os mulighed for at øge brugen af teknologi i træningen.

TV: Sådan har du aldrig set curling

Russisk kunstskøjte-guld skaber harme i Sydkorea

- Derudover vil vi løfte kvaliteten af den tekniske og taktiske træning ved at inddrage eksterne eksperter, siger Ulrik Schmidt i en pressemeddelelse.

Som internationalt eliteforbund bliver Dansk Curling Forbund støttet direkte med 1.035.650 kroner i perioden fra 1. juli i år til 30. juni næste år.

Fem spillere, Lene Nielsen, Jeanne Ellegaard, Mikkel Adrup Poulsen, Rasmus Stjerne Hansen og Troels Harry bliver indplaceret som verdensklasseatleter i Team Danmark-regi, mens de ni øvrige spillere bliver indplaceret som eliteatleter.

Team Danmark har store forhåbninger om et frugtbart samarbejde.

- Dansk Curling Forbund løfter såvel talent- som elitearbejde med den nye elitestrategi, og med den nye samarbejdsaftale går vi aktivt ind og støtter det arbejde, som forbundet er i gang med på eliteområdet.

Russer-babe curlede Danmark af isen

- Der er en god gruppe omkring både herrernes og damernes landshold, og jeg mener, at der er grund til optimisme, når vi ser frem mod vinter-OL i 2018 i Pyeongchang i Sydkorea, siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen.

Danmarks hidtil eneste medalje ved et vinter-OL blev vundet i curling.

I 1998 i Nagano vandt det kvindelige hold sølv under ledelse af skipper Helena Blach Lavrsen.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.