Advarsel! Stjernen deler årets klammeste sportsfoto

OL-guldvinder og tredobbelt verdensmester deler ekstremt foto, hvor hele hendes knæ er sprættet op

Et knæ sprættet helt op. Det er, hvad verdensstjernen Anna Veith deler efter at have været ude med skade i 26 måneder og efterfølgende at have vundet OL-sølv. Foto: All Over
Et knæ sprættet helt op. Det er, hvad verdensstjernen Anna Veith deler efter at have været ude med skade i 26 måneder og efterfølgende at have vundet OL-sølv. Foto: All Over

Er du en af dem, der zapper væk, slår over på tekst-tv, eller kigger væk, når tv viser billeder af operationer, så skal du nok ikke scrolle længere ned i denne artikel.

Synes du derimod, at det er spændende at se, hvordan vi mennesker ser ud indvendigt så kan du med fordel kigge med fortsat.

Den 28-årige østrigske skistjerne Anna Veith vandt sølv i kvindernes Super G ved det netop overståede OL i Pyeongchang, og det var en stor tilfredsstillelse for hende. Hun var således ude med knæskade fra oktober 2015 og 26 måneder frem  - til december 2017.

Nu deler hun billeder fra den lange periode, der var mellem hendes Super G-guld ved OL 2014 og i dag.

- OL er ovre, og dette er min historie fra Sochi til Pyeonchang. Fra guld til sølv - fra himmel til helvede - fra smerte til glæde. Jeg er bare så taknemmelig. Stor tak til alle, der har hjulpet mig med at nå mine mål og har været der gennem alle de svære tider, lyder det fra Veith.

Og særligt et foto vækker opsigt.

Udover diverse skifotos fra perioden viser Veith nemlig også billeder fra skadesforløbet. Der er både de pæne, hvor hun har lidt tape på benet og går med krykker, men der er også det ekstreme, hvor hele hendes knæ er sprættet op, og der er frit udsyn til kød og blod.

Du skal hen på side to i hendes eget opslag for at se billedet, men du kan se det i stor størrelse lige neden under uden at skulle gøre noget...

Se skrækfotoet: Dansk verdensmester i ondt styrt

Sportsstjerne storfavorit til at vinde film-Oscar

Udover OL-guld i 2014 og OL-sølv i 2018 i Super G, så har Anna Veith også OL-sølv i storslalom fra 2014, mens hun ved OL 2010 fik sekundære placeringer.

I 2015 blev hun verdensmester i både storslalom og Super G, mens det blev til sølv i styrtløb. I 2013 vandt hun VM-bronze i storslalom, mens hun tog VM-guldet i kombineret i 2011 og også var med til VM i 2009. I både 2014 og 2015 vandt hun den samlede World Cup, så det er en af sportens helt store, der deler det ærlige skrækfoto.

Og husker du ikke lige navnet Anna Veith så godt, så er det måske, fordi hun gik under navnet Anna Fenninger frem til april 2016, hvor hun blev gift med den tidligere snowboarder Manuel Veith.

Nogenlunde samtidig kom hun med sin selvbiografi 'Zwischenzeit', der også omhandlede, hvor hårdt det var at være ude med den alvorlige skade, der længe så ud til at sætte en stopper for den karriere, der for alvor startede med World Cup-debuten som 17-årig i 2006.

Tidligere OL-deltager: Joachim B. Olsen fakede med fanen

Bob-kvinde lover: OL-guld, så løber jeg nøgen!

Anna Veith har mere at smile af nu end i de seneste års skadeshelvede. Foto: All Over
Anna Veith har mere at smile af nu end i de seneste års skadeshelvede. Foto: All Over

Det har krævet hård genoptræning af knæet for at komme tilbage til verdenstoppen:

Hobro-piger går verden rundt: Derfor så de fodbold i bikini

Ville forhindre brystsmutter - men så ændrede hun mening

Fem sportsstjerner smider tøjet - men hvor er Caroline?: Se billederne her

Ski-stjernen Sophie i karriereskift: Få mig som tandlæge

Debatten raser: Se sportskvindens monsterarm