Ægtepar bander sig til OL-succes: Her er konen chefen!

Curling-turneringen ved OL domineres af par, der undskylder, at de bander en del, men sådan er det, når man også til dagligt danner par

- Det er Kristin, der er chefen, lyder det fra Magnus - det norske OL-par har stor succes ved OL i curling. Foto: AP
- Det er Kristin, der er chefen, lyder det fra Magnus - det norske OL-par har stor succes ved OL i curling. Foto: AP

Danmarks kvinder og Danmarks mænd åbner først curling-turneringen ved vinter-OL onsdag, men allerede nu er mix-turneringen i gang.

Her stiller hver nation med en enkelt kvinde og en enkelt mand på holdet, og i Norge har de valgt at stille med et par, der ikke kun danner par på isen.

27-årige Magnus Nedregotten og 32-årige Kristin Moen Skaslien danner således også par i det private, og foreløbig har de fået en god start på OL.

Alligevel har tv-seere verden over kunnet se og høre, hvordan de diskuterer på isen.

- Der kommer måske nogle bandeord på tv. Undskyld for det. Det sker i kampens hede, siger Skaslien til VG.

- Vi har en direkte stil. Det er vores dynamik, og det er sådan, vi kan lide det. Det er bare at få det ud, hvis der er lidt frustration, siger hun.

- Det er sjældent, at vi er totalt uenige. Men hvis man er det, så må man sige fra. Vi kan jo ikke stå og diskutere i al evighed, siger den kvindelige del af duoen.

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

Det er manden, der fejer, når Kristin er chefen. Foto: AP
Det er manden, der fejer, når Kristin er chefen. Foto: AP

Christoffer Faarup ved træningen i Pyeongchang. Foto: AP OL 2018 Dansk OL-skiløber: Jeg kan blive verdens bedste

De to har uden for banen været sammen i fem år, og spørgsmålet er, hvem der bestemmer på isen.

- Hun er chefen. Hun er ældst, har den bedste uddannelse, og hun har spillet curling længst tid, siger Magnus Nedregotten, der erkender, at han har har haft flere dårlige beslutninger.

- Men så er det godt at have en partner, jeg har tiltro til. Det er dejligt at kunne sige det direkte, siger Nedregotten.

Før den sidste gruppekamp natten til søndag mod Kina, så ligger det norske par med fire sejre og to nederlag og er således på vej videre til semifinalen.

Begge nordmænd er debutanter ved OL, men har VM-bronze fra 2015.

Foto: Andy Wong/AP OL 2018 Mens du sov: Vinter-OL ramt af angreb

Den svenske snowboarder Måns Hedberg transporteres væk. Foto: AP OL 2018 Lander på nakken i skrækstyrt: Han er færdig!

21 år og tidligere verdensmester, men misser OL med en skade - nu er hun nøgen på forsiden af Playboy OL 2018 Verdensmester missede OL: Nøgen på forsiden

2 kommentarer
Vis kommentarer