Alarm ved OL: Advarer folk mod at gå ud

Voldsom vind i OL-byen har fået arrangørerne til at bede folk om at holde sig inden døre, så de ikke kommer til skade

Kraftig vind har ramt Pyeongvhang, hvor flere telte og hegn er blæst omkuld. Foto: AP Photo/Petr David Josek
Kraftig vind har ramt Pyeongvhang, hvor flere telte og hegn er blæst omkuld. Foto: AP Photo/Petr David Josek

Kraftig vind præger lige nu i det sydkoreanske OL-område, hvor især OL-parken er hårdt ramt.

OL-arrangøren udsendte tidligere i dag en pressemeddelelse, hvori de skriver at al udendørs aktivitet var stoppet, og at de opfordrede folk til at gå inden for.

- På grund af den stærke vind skal du være opmærksom på faldende genstande, når du går ud, skriver arrangørerne i pressemeddelelsen, der blev sendt ud lidt over otte dansk tid.

OL-frivillige kæmper mod vinden. Foto: Nathan Denette/The Canadian Press via AP
OL-frivillige kæmper mod vinden. Foto: Nathan Denette/The Canadian Press via AP
 

Kort efter kom en ny advarsel på mobiltelefonerne, hvor der blev gjort opmærksom på at søge ly for vinden i Yeongdong-provinsen.

Derudover oplyser arrangørerne, at al aktivitet ved OL-parken i Gangneung-området, hvor curling og skøjte-løbene arrangeres, er suspenderet på grund af sikkerheden.

Den norske avis Dagbladet melder om telte og hegn, der er blæst omkuld, og de frivillige arbejder på at få folk til at gå inden for i læ.

Ifølge Dagbladet så er flere personer, kørt på sygehuset, hvor de får behandling for blandt andet øjenskader, efter støv og sand blev hevet op af vinden.

Den kraftige vind har også fået konsekvenser for kvindernes slalom-konkurrence, der er blevet aflyst og udsat til fredag, ligesom kvindernes skiskydnings-konkurrence, forsøges afviklet i morgen i stedet for i dag.

Det er ikke første gang, at OL-konkurrencer bliver udsat på grund af stærk vind ved dette års vinter-OL.

Således måtte den danske skiløber, Christoffer Faarup, vente med at få sin OL-debut, da mændenes styrtløb blev udsat fra søndag til torsdag.

Den stærke vind har flere gang skabt bekymring hos atleterne, og den norske snowboardkører Silje Norendal langede tidligere på ugen ud efter arrangørerne ovenpå den stormomsuste og omdiskuterede OL-finale i slopestyle natten til mandag dansk tid.

- Jeg er meget irriteret over, at der blev kørt en finale. Jeg havde egentlig mest lyst til at sætte mig på toppen og græde. Kroppen har rystet i to timer, fordi jeg var bange for at køre, siger Silje Norendal ifølge VG til Eurosport.

Se også: Skandale rammer Norge: Anholdt og smidt hjem fra OL

Se også: Mens du sov: Legenden i tårer 'Det er fuldstændig vanvittigt'

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen