Bizart optrin efter OL-sensation: Vil ikke vise sit ansigt

Ester Ledeckas pressemøde efter sensationelt OL-guld blev en bizar forestilling

Ester Ledecka ville ikke vise ansigtet efter sin store triumf. Foto: AP
Ester Ledecka ville ikke vise ansigtet efter sin store triumf. Foto: AP

Sikke et olympisk eventyr, som tjekkiske Ester Ledecka er havnet i.

Til daglig er hun verdensmester i snowboard, men i Pyeongcheang stiller tjekken også op på ski.

Og det var en rigtig god idé.

For selv om Ester Ledecka stillede op på lånte ski, så formåede hun helt sensationelt at slutte foran navne som den amerikanske verdensstjerne Lindsey Vonn og Anna Veith, der allerede var udråbt som vinder, da Ledecka levere sit livs løb.

En sølle hundrededel af et sekund var snowboard-stjernen hurtigere end østrigske Veith, og dermed blev hun ikke blot den første kvinde, der stiller op i både snowboard og skiløb ved OL. Hun blev også den første snowboarder, som vinder guld på ski.

Efterfølgende blev vinderes pressemøde - næsten - lige så mindeværdigt som det historiske guldløb.

I hvert faldt udartede det sig en anelse bizart, da Ester Ledecka valgte at skjule sit ansigt for de fremmødte pressefolk bag et sæt enorme skibriller.

- Jeg var ikke ligeså forberedt som de andre, så jeg har ingen sminke på, lød forklaringen fra den sensationelle guldmedalje-vinder, som i første omgang slet ikke troede på, at hun havde slået favoritterne.  Se billeder fra det aparte pressemøde her

– Jeg troede, at det var en fejl. Jeg tjekkede resultattavlen, og troede, at de ville lægge et par sekunder til. Men det skete ikke, og alle skreg. Så tænkte jeg, ¨nu er  det mærkeligt', siger Ledecka, der beholdt brillerne på, selvom hun blev bedt om at tage dem af.

- Jeg er ikke ligeså forberedt som pigerne til blomsterceremonien. Jeg har ikke sminke på, fastholdt tjekken, der er OL's største sensation indtil videre.

Se også: Gigantisk OL-sensation: Skidronnings fadæse kostede dyrt

Se også: Curlingkvinder snubler efter sensation: 'Det er lidt øv'

Se også: Curlingherrer fejler fælt og taber klart til USA

35 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere