Danmarks curlingkvinder kørt over på isen

Sverige blev for stor en mundfuld for de danske kvinder, der forlod curlinghallen med et klart nederlag

Sveriges kvindelandshold i curling er en varm medaljekandidat ved vinter-OL, og svenskerne var et nummer for stærke for Danmark i onsdagens premierekamp i Sydkorea.

Skipper Madeleine Dupont og hendes mandskab tabte med 3-9 og kunne altså ikke hævne deres mandlige kollegers nederlag til samme nation tidligere på dagen.

Sverige har vundet sølv ved de to seneste europamesterskaber og spillede som et topmandskab med stor sikkerhed og meget få fejl.

Trods fordel af sidste sten i de første tre ender kom danskerne bagud 0-3, inden de i fjerde ende reducerede til 1-3.

Men svenskerne var konstant ovenpå, og da de for første gang havde sidste sten i femte ende, udnyttede de fordelen til at spille sig til en pauseføring på 5-1.

Det blev til et klart nederlag for Danmark imod de svenske curlingkvinder. Foto: AP
Det blev til et klart nederlag for Danmark imod de svenske curlingkvinder. Foto: AP

Mathilde Halse, Julie Høgh, Denise Dupont og Madeleine Dupont manglede generelt den sidste præcision i spillet til at true favoritterne.

Billedet var det samme efter pausen, hvor den danske skipper ikke kunne komme ud af en svensk klemme, da hun skulle sætte den afgørende sten.

I stedet for dansk reducering øgede Sverige med to point, og dermed førte de blågule med hele 7-1 før syvende ende.

Her fik Danmark for første gang udfordret overmagten, men en triple takeout begrænsede skaderne for svenskerne, der slap med en dansk reducering til 3-7.

Da Sverige scorede yderligere to point i ottende ende, valgte de danske kvinder at opgive.

Det klare nederlag forhindrer dog ikke Madeleine Dupont i at erklære sig tilfreds med spillet, som hun kalder "overraskende godt".

- Der var ingen nerver på, og fra første sten kørte det. Jeg er meget imponeret og tilfreds med de andre.

- De (Sverige, red.) er drøngode. Vi spillede godt, men de er bedre end os. Det er hamrende ærgerligt, men de er bare gode, siger Madeleine Dupont.

Danmark skal i aktion igen natten til torsdag, når holdet møder Japan.

Se også: Skandale rammer Norge: Anholdt og smidt hjem fra OL

Se også: Danske curlingherrer taber i første OL-opgør

Se også: 37.390.000.000 for Premier League på tv! Få overblikket her

Hvordan vil Tottenham klare sig i den afgørende fase af sæsonen? Foto: AP Sport og Spil Chelsea selvdestruerer og det skal Tottenham udnytte

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen