Dansk skiløber slår flere stjerner ved OL

Christoffer Faarup var hurtigere end verdensmesteren Beat Feuz og fænomenet Marcel Hirscher i sidste træning

Christoffer Faarup i gang med sin træning. Foto: AP
Christoffer Faarup i gang med sin træning. Foto: AP

Skiløberen Christoffer Faarup var hurtigere end flere prominente navne før søndagens styrtløbskonkurrence ved vinter-OL i Sydkorea.

Alligevel bliver det svært at indfri målet om en placering i top-20 for den 25-årige dansker.

I den sidste træning satte Faarup natten til lørdag 35. bedste tid af de 81 løbere på startlisten.

Danskeren var hele 2,53 sekunder langsommere end østrigeren Vincent Kriechmayr, der var hurtigste mand efterfulgt af nordmændene Kjetil Jansrud og Aksel Lund Svindal.

Hvis Christoffer Faarup skal nærme sig top-20, så skal han sandsynligvis forbedre sig med mere end et sekund i forhold til konkurrenterne.

Trods en træningstid midt i feltet var danskeren hurtigere end den schweiziske verdensmester i styrtløb, Beat Feuz, der sænkede farten og tog den med ro på den nederste del af pisten.

Faarup havde også mere fart i skiene end det østrigske fænomen Marcel Hirscher, der har vundet den samlede World Cup de seneste seks sæsoner.

Hirscher - der ikke har sin force i styrtløb - var godt et sekund langsommere end Faarup.

Ud over styrtløb stiller Faarup til start i Super-G og kombinationskonkurrencen, der består af både styrtløb og slalom.

Styrtløbskonkurrencen starter klokken 3 natten til søndag.

Se også: Stjal billedet ved OL: Her er håndtrykket der skriver historie

Se også: OL-veteran har ofret alt: Hjemløs, forgældet – og favorit

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere