Første danske OL-deltager i sneen: Sådan kom han fra start

Skiløberen Christoffer Faarup var første dansker i OL-aktion og kom pænt fra start i kombinationskonkurrencen

Christoffer Faarup er i top 20 efter første del af den kombinerede konkurrence. Foto: AP
Christoffer Faarup er i top 20 efter første del af den kombinerede konkurrence. Foto: AP

Skiløberen Christoffer Faarup ligger på en 20.-plads efter første del af den kombinerede konkurrence ved OL i Sydkorea.

Den 25-årige dansker var i styrtløbsafdelingen 1,84 sekund langsommere end tyske Thomas Dressen, der satte bedste tid og fører inden det afgørende slalomløb senere tirsdag.

Christoffer Faarup, der har sin force i fartdisciplinerne, gik til angreb på pisten i Jeongseon i aggressiv stil.

Det kostede nogle småfejl, men han fik samtidig så god fart i skiene, at han kunne køre i mål i den bedste tredjedel af de 65 startende.

I toppen af klassementet er alt åbent inden slalomløbet.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: AP
Foto: AP

To af de store favoritter, franskmanden Alexis Pinturault og østrigeren Marcel Hirscher, ligger henholdsvis nummer 10 og 12 og har gode muligheder for en topplacering.

Ikke mindst fordi styrtløbet blev afkortet på grund af vindforholdene. Derfor fik fartkørerne ikke så stort et forspring til slalomspecialisterne som normalt.

Efter førende Thomas Dressen følger Aksel Lund Svindal fra Norge, østrigeren Matthias Mayer og derefter endnu en nordmand i form af Kjetil Jansrud.

Med afviklingen af første del af kombinationen lykkedes det endelig at få taget hul på alpindisciplinerne, efter at hård vind har udsat flere konkurrencer på OL's første dage.

Tirsdag er vejret dog markant bedre, og det betød også, at den danske delegation med et par dages forsinkelse har meldt sig ind i de aktives rækker ved legene.

Faarup skulle allerede have været i aktion i søndags, men måtte se styrtløbet blive udsat på grund af kraftig blæst.

Samme dag var Martin Møller skrevet på startlisten til 30 kilometer skiathlon. Den dansk-grønlandske veteran blev dog syg og valgte at trække sig fra konkurrencen.

Se også: Kjolen går op efter fem sekunder: 'Jeg var skrækslagen!'

Se også: Så skete det: Første atlet taget for doping ved OL

Åbningsceremonien i Montreal i 1976. Det tog skatteyderne 30 år at betale gælden af ... Foto: All Over Press Sport og Spil Milliarder blev tabt: Her er de største olympiske fadæser

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen