Gal teori: Står eks-kæresten bag OL-skandalen?

I Rusland spekuleres der i, om det er en ex-kæreste, der står bag curling-spillers doping

Manden taget for doping - havde ex-kæresten kommet noget i drinken?
Manden taget for doping - havde ex-kæresten kommet noget i drinken?

Det vakte opsigt, da det russiske mix-curling-par fik frataget deres bronzemedalje ved vinter-OL i Pyeongchang, fordi den mandlige part Alexander Krusjelnitskij blev taget for det forbudte stof Meldonium.

Han hævdede sin uskyld og påstod, at nogen måtte have kommet noget i hans drink under en træningslejr før OL. Og nu har sagen så taget en ny drejning.

Inside The Games fortæller nemlig, at der i Rusland nu spekuleres i, at det er curling-mandens ex-kæreste, der står bag forbrydelsen. Det afviser han dog i første omgang selv.

- Hun har ingenting med doping at gøre. Hun kan ikke blandes ind i det her. Det forhold er så længe siden, at du ikke behøver tænke på det. Det har intet med curling at gøre, siger Krusjelnitskij til Ria Novosti.

Dengang alt var godt, og de jublede over bronze. Foto: AP
Dengang alt var godt, og de jublede over bronze. Foto: AP

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

Rusland Olympiske komité er ude med dyb beklagelse over, at curlingspilleren, Alexander Krushelnitsky (t.h.), er blevet testet positiv for brug af doping. Russeren havde for stor en mængde meldonium i kroppen. Foto: Natacha Pisarenko OL 2018 - 20. feb. 2018 - kl. 14:44 Russere bekræfter OL-skandale: 'Vi beklager denne hændelse dybt'

Se også: Rejser hjem fra OL og sælger alt: 'Vi er de fattigste'

Han er stadig sikker på sin uskyld og regner med at kunne fortsætte karrieren.

- Det her var et stort chok for os. Men vi planlægger at træne og vise ved næste OL, at det bare var en latterlig ulykke. Jeg kan ikke forklare det på nogen anden måde. Vi skal komme os og spille endnu bedre curling fremover, siger han.

Alexander Krusjelnitskij danner også par med sin curlingmakker Anastasia Bryzgalova uden for banen.

Meldonium er hjertemedicin, men kan være præstationsfremmende. En lang række idrætsudøvere - heriblandt den russiske tennisstjerne Maria Sharapova - blev fældet, da de fortsat benyttede stoffet, efter det var gjort ulovligt. I forrige måned kostede midlet også et russisk håndboldlandshold en EM-medalje.

På grund af doping-problemer i forbindelse med forrige OL, så var Rusland som nation udelukket fra dette OL, men flere atleter fik alligevel lov at stille op under betegnelsen OAR - olympiske atleter fra Rusland. Deriblandt curlingspillerne, der allerede har afleveret medaljerne til Norge.

Se også: Skaber OL-opmærksomhed - igen - med årets grimmeste bukser

Se også: Ægtepar bander sig til OL-succes: Her er konen chefen!

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere