Halløjsa: OL's første bryst-smutter

Den franske kunstskøjter Gabriella Papadakis' kjole kunne ikke holde til sin og partnerens isdans

Det franske skøjte-par Gabriella Papadakis og France's Guillaume Cizeron under søndagens konkurrence, hvor papadakis kjole ikke kunne holde sig på plads. Foto: ARIS MESSINIS/ Ritzau Scanpix
Det franske skøjte-par Gabriella Papadakis og France's Guillaume Cizeron under søndagens konkurrence, hvor papadakis kjole ikke kunne holde sig på plads. Foto: ARIS MESSINIS/ Ritzau Scanpix

For en uge siden oplevede den koreanske isdanser Yura Min, at hendes kjole løsnede sig under showet på isen, men søndag gik det endnu værre for den franske isdanser Gabriella Papadakis, da hendes kjole løsnede sig under hende og partnerens, Guillaume Cizerons, optræden.

Efterfølgende var Papadakis helt ødelagt over, at hendes kjole ikke kunne holde sig på plads under deres optræden, og at det gik ud over koncentrationen i den sidste del af dansen.

Brystsmutteren skete, da Papadakis kastede sig bagover i et af de sidste elementer af dansen. Derefter blev det kørt i slowmotion på de store skærme i arenaen, skriver USA Today.

Efter dansen var Gabriella Papadakis helt færdig og kunne ikke tale. Hendes partner, Guillaume Cizeron, var også ked af episoden, der kostede parret point.

- Det er frustrerende at miste point på grund af problemer med kostumet. Det er ikke noget, vi forbereder, når vi træner. Jeg er dog stolt over, at vi har gennemført programmet trods problemer som dette.

- Vi glæder os til en ny dag i morgen. Vi har alle muligheder for at vinde og vil gøre vores bedste.

Det franske par er blandt favoritterne i disciplinen, og på trods af brystsmutteren indtager de andenpladsen efter den første dag.

Det canadiske par Tessa Virtue og Scott Moir fører med konkurrencen med en score på 83.67. Papadaki og Cizeron har 81,93 point.

Resultatet for det førende canadiske par er i øvrigt verdensrekord. Papadakis og Cizeron har 1,74 point op til en førsteplads.

Se også: Bødkers to mål giver San Jose sikker sejr over Dallas i NHL
 

Se også: Mens du sov: Dansk milliardær-arving styrtede i stort sats

 

67 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere