Iskolde klask: Danskere dukket til allersidst

De danske curlingherrer var foran adskillige gange mod Storbritannien, som blev ved med at udligne i kampen

Oliver Dupont og Johnny Frederiksen i aktion. Foto: All over press.
Oliver Dupont og Johnny Frederiksen i aktion. Foto: All over press.

De danske curlingherrer var foran fem gange i mandagens kamp mod Storbritannien, men det var ikke nok til sejr.

Briterne vandt 7-6 efter et nervepirrende opgør ved vinter-OL i Pyeongchang.

I tiende og sidste ende leverede briterne to sten, som lå helt alene i huset og dermed gav to point og en kneben sejr.

Skipper Rasmus Stjerne skulle på sit sidste forsøg sende to britiske sten ud af huset, og det var tæt på at gå godt.

Stjerne ramte den ene britiske sten så godt, at den danske sten rullede tværs over isen og stødte ind i den anden britiske sten. Men ikke hårdt nok til at den sidste røg helt ud af huset.

Dermed skulle Kyle Smith, den britiske skipper, bare placere en sten i huset, og det gjorde han knusende sikkert.

Balladen var sket kort forinden, da viceskipper Johnny Frederiksen skulle rense huset for britiske sten.

Der var masser af fart på, men den manglende præcision betød, at der lå en modstandersten tilbage i huset. Og det udnyttede briterne til at snuppe sejren i sidste ende.

Selvom de danske curlingherrer var foran fem gange mod Storbritannien, var det ikke nok til en sejr. Foto: All over press.
Selvom de danske curlingherrer var foran fem gange mod Storbritannien, var det ikke nok til en sejr. Foto: All over press.

Længe så det ellers ud til, at Danmark kunne vinde kampen.

I de første fire ender snuppede holdene på skift et point.

Danmark indledte med at komme foran 1-0 i første ende, mens briterne udlignede til 1-1 i anden ende.

I tredje ende høstede Danmark igen et enkelt point, og Storbritannien fik straks udlignet til 2-2 i fjerde ende.

I femte ende lykkedes det danskerne at tage to point, men igen var briterne hurtige til at få udlignet.

Med de to bedste sten i huset gjorde Storbritannien det til 4-4.

Kampen var helt lige, og der blev ikke lavet mange fejl i slutfasen. Derfor blev det en taktisk låst affære i de sidste ender.

Danmark bragte sig foran 5-4 i syvende ende, og igen fik briterne udlignet med det samme, så det stod 5-5 efter ottende ende.

En dansk føring på 6-5 i niende ende var også lovende, men den var altså ikke nok til sejr.

Med nederlaget har Danmark to sejre i syv forsøg. Holdet mangler at spille to kampe.

Se også: Bødkers to mål giver San Jose sikker sejr over Dallas i NHL

Se også: Danmark tæt på sensationen i OL-gyser

Se også: Supertid i nat: slog 20 år gammel rekord

Hemmelighedskræmmeri er en stor del af vintertest. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Begyndelsen på enden? Hvad årets første F1-test kan lære os

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere