Legenden detroniseret: Sverige napper første OL-guld

Charlotte Kalla distancerede Marit Bjørgen i kvindernes skiatlon og tog det første guld i Pyeongchang

Charlotte Kalla har nu vundet guld ved de seneste tre Vinter-OL. Foto: AP
Charlotte Kalla har nu vundet guld ved de seneste tre Vinter-OL. Foto: AP

Sverige nappede guldet, da de første medaljer lørdag blev uddelt ved vinter-OL i Sydkorea.

Langrendsløberen Charlotte Kalla vandt i suveræn stil kvindernes skiatlon over 15 kilometer.

Den 30-årige svenske favorit kæmpede med den regerende mester Marit Bjørgen fra Norge om titlen.

Bjørgen endte på andenpladsen, mens Krista Pärmäkoski fra Finland tog bronze.

Midtvejs førte norske Heidi Weng, men hun kunne ikke holde tempoet på den sidste halvdel og raslede ned på en samlet niendeplads.

Med fire kilometer tilbage begyndte Kalla og Bjørgen at presse hinanden, og hurtigt stod det klart, at Kalla var stærkest.

Med cirka tre kilometer igen satte svenskeren rykket ind på en bakke. I et uimodståeligt ryk i et sving distancerede hun pludselig alle andre - inklusive Bjørgen, der sloges det bedste, hun kan. Men det nyttede ikke, for Kalla var væk.

På målstregen var Kalla 7,8 sekunder hurtigere end Bjørgen, og yderligere 2,3 sekunder foran finske Parmakoski.

Bjørgen nåede med sølvet op på 11 olympiske medaljer. Dermed tangerer den 37-årige nordmand rekorden for flest vundne medaljer. Russeren Raisa Smetanina og Stefania Belmondo har vundet lige så mange.

Skiatlon består af 7,5 kilometer klassisk stil og 7,5 kilometer fri stil.

Det er Charlotte Kallas tredje guldmedalje ved tre på hinanden følgende Vinter-OL.

Foto: Andy Wong/AP OL 2018 - 10. feb. 2018 - kl. 08:07 Mens du sov: Vinter-OL ramt af angreb

Se også: Holdkammerater langer ud efter amerikansk OL-stjerne

Se også: Dansk skiløber slår flere stjerner ved OL

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere