Nordkorea i OL-offensiv: Stiller med skønhedens hær

Trods støtte fra 229 udsendte cheerleadere floppede nordkoreanerne, da deres første atleter kom i aktion til vinter-OL

Så er der fællesklap fra de nordkoreanske støtter. Bemærk den enlige herrer øverst til venstre, som er ude af takt. Foto: AP
Så er der fællesklap fra de nordkoreanske støtter. Bemærk den enlige herrer øverst til venstre, som er ude af takt. Foto: AP

Politisk korrekthed plager ikke ligefrem Nordkorea.

Mens dart og senest Formel 1 dropper sine nummerpiger har styret i Pyongyang sendt 229 cheerleadere til PyeongChang for at støtte sine 22 atleter og det fælles koreanske hold til vinter-OL.

Hovedparten er kvinder i 20'erne; bevæbnet med kønne smil og kampråb som 'enhed', 'vi er et (folk, red.)' og 'foren moderlandet' er de allerede i Sydkorea blevet døbt 'Skønhedens hær'.

Efter at have deltaget i åbningsceremonien var 100 af dem på plads på skøjtestadion til shorttrack-konkurrencerne sammen med blandt andre den amerikanske vicepræsident Mike Pence, der var i selskab med Sydkoreas præsident Moon Jae-In.

Her var Choe Un-Song den første nordkoreanske atlet i aktion, men trods opbakningen og opfordringen 'vind vore atleter, vind' fra cheerleaderne blev det kun til et enkelt løb på 1500 meteren. En femteplads var ikke nok til at gå videre.

Pigerne fremviser det koreanske enhedsflag. Foto: AP
Pigerne fremviser det koreanske enhedsflag. Foto: AP

Choe Un-Song var den første nordkoreanske atlet i aktion - uden den store succes. Foto: AP
Choe Un-Song var den første nordkoreanske atlet i aktion - uden den store succes. Foto: AP
 

En anden gruppe af de nordkoreanske skønheder var placeret på ishockey-stadion.

Hvor det også blev et flop for udøverne. Denne gang for det fælles koreanske kvindelandshold i ishockey.

Holdet har kun trænet sammen en enkelt gang, hvilket blev udstillet på isen.

Schweiz vandt kampen med 8-0, og der er flere øretæver i luften, når koreanerne i de kommende kampe møder Japan og Sverige i det indledende gruppespil.

Skønhedens hær praktiserede blandt andet fællesklap med koordination og timing værdig til en militærparade. Men som det britiske nyhedsbureau Reuters' udsendte beskriver, udstiller cheerleaderne også den enorme kulturelle forskel mellem nord og syd.

Mens sydkoreanere iført korte udfordrende skørter og knælange sokker sang og dansede til hiphop og moderne pop, svarede nordkoreanerne med at synge en gammel koreansk popsang, som kun den ældre del af publikum havde en chance for at kende.

Se også: Ægtepar bander sig til OL-succes: Her er konen chefen!

Foto: Andy Wong/AP OL 2018 - 10. feb. 2018 - kl. 08:07 Mens du sov: Vinter-OL ramt af angreb

Se også: Stjal billedet ved OL: Her er håndtrykket der skriver historie

I 2018 bliver nummerpigerne udskiftet med nummerbørn. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 6. feb. 2018 - kl. 12:57 Smukke F1-babes bliver afløst af børn

Sport og Spil Helt tæt på F1-korrespondentens favoritter: Derfor bliver grid girls savnet

1 af 7 Masser af smil fra de udsendte cheerleadere. Foto: AP
2 af 7 I dame-ishockey får det fælles koreanske hold det svært efter en afklapsning på 0-8 i første kamp. Foto: AP
3 af 7 Det nordkoreanske flag var også med. Foto: AP
4 af 7 Cheerleaderne spreder budskab om et forenet Korea. Foto: AP
5 af 7 Koreograferet dans til ishockey. Foto: AP
6 af 7 Endnu en variant af fællesklappet. Foto: AP
7 af 7 Så er der fællesklap fra de nordkoreanske støtter. Bemærk den enlige herrer øverst til venstre, som er ude af takt. Foto: AP
40 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere