Ny dansk OL-nedtur

Madeleine Dupont og de danske curlingkvinder tabte til russerne. Danmark er nu OL-turneringens dårligste hold

Madeleine Dupont og co tabte igen. Foto: AP
Madeleine Dupont og co tabte igen. Foto: AP

De danske kvinder indkasserede mandag det sjette nederlag i den olympiske curlingturnering i Sydkorea.

Skipper Madeleine Dupont og det danske hold tabte 7-8 til Rusland, der stiller op under neutralt flag.

Duellen mellem turneringens to svageste hold blev en afvekslende affære, hvor russerne kom bedst fra start og var foran med 2-0 efter tre ender. Men Danmark blev lukket tilbage i fjerde ende og udlignede til 2-2.

Håbet om den anden danske sejr i Pyeongchang led et knæk i femte ende, hvor Rusland fik tre sten i huset og bragte sig foran 5-2.

Det lykkedes alligevel at skabe spænding, da Dupont og co. fik reduceret til 4-5 i sjette ende.

Russerne tog syvende ende med 1-0, og bagud 4-6 var der for alvor pres på danskerne i ottende ende, hvor Madeleine Dupont skulle sætte sidste sten. Den fordel misbrugte hun. I stedet kom russerne foran med 7-4.

Se også: Skaber OL-opmærksomhed - igen - med årets grimmeste bukser

Se også: Ægtepar bander sig til OL-succes: Her er konen chefen!

Bedst som kampen så ud til at være afgjort, fik Danmark udlignet til 7-7 i en forrygende niende ende.

Det lykkedes dog ikke at fuldføre det overraskende comeback i tiende ende, hvor den sidste danske sten ikke nåede ind i huset, og så var den russiske sejr en realitet.

- Det var igen en god præstation. Meget tæt og lige-ved-og-næsten, siger Dupont efter nederlaget til Rusland.

- Vi mødte verdens bedste hold, og det er fedt, at vi kan spille lige op med dem.

- Det er fanme surt. Lige nu føles det ikke som om, at vi kan bruge det til noget, men vi gjorde det alligevel godt, siger skipperen.

- Vi fokuserer på en masse værdier og at gøre de rigtige ting.

- Vi er der for hinanden og er nærværende på banen. Det holder vi fast i igen og igen. At det ikke lige falder ud til vores fordel, det er drønærgerligt, siger hun.

Med en sejr og seks nederlag indtager Danmark sidstepladsen og er uden chance for at nå semifinalerne med to kampe tilbage.

De danske herrer har gjort det en anelse bedre. Skipper Rasmus Stjerne og co. står noteret for to sejre og fem nederlag før de to sidste gruppekampe.

Se også: Mens du sov: Dansk milliardær-arving styrtede i stort sats

Se også: Skandale rammer OL: Medalje-vinder mistænkes for doping

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere