Ny OL-skuffelse: Danmarks største håb manglede en hundredel!

Elena Rigas var en hundreddel af et sekund fra at indløse billet til finalen i speedskaternes fællesstart

Rigas nåede ikke den forventede finale. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rigas nåede ikke den forventede finale. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den danske speedskater Elena Rigas missede en plads i lørdagens finale i fællesstart ved vinter-OL i Sydkorea.

Den 22-årige dansker var på målstregen blot en enkelt hundreddel af et sekund fra at booke en plads i finalen.

Rigas endte som nummer ni lige bag hviderusseren Maryna Zuyeva, der sikrede sig en af de otte finalepladser fra den første af to semifinaler i Pyeongchang.

På forhånd var der visse forventninger til Elena Rigas, der indtager en fjerdeplads i World Cuppen.

Danskeren forsøgte undervejs at køre point hjem i de tre indlagte spurter, men da det ikke lykkedes at indsamle point, stod det til sidst klart, at hun skulle satse alt i slutspurten.

Elena Rigas lå på sidste omgang på den tredjeplads, der ville sende hende i finalen, men kort før målstregen blev hun overhalet.

Senere lørdag skal Viktor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt forsøge at køre sig i mændenes finale i fællesstart.

Sport og Spil Så du også med? Her var de smukkeste atleter ved vinter-OL

Se også: Helt uden konkurrence: Her er OL's dummeste atlet

Hvem har dummet sig stort i den canadiske OL-trup? Foto: AP OL 2018 - 24. feb. 2018 - kl. 10:14 Skandale i OL-byen: Stjålet bil og spritkørsel ryster stor-nation

Se også: Her skriver hun fænomenal OL-historie: Sikrer sig ultimativ rekord!

34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere