Den japanske speedskater Kei Saito er hidtil den eneste atlet, der er knaldet for doping ved vinter-OL, men nu er en ny formentlig røget i fælden.
Og denne gang er der tale om en medalje-vinder. Ifølge den russiske avis Sport-Express så har Aleksandr Krushelnitckiis afleveret en dopingprøve, der viser mistænkelige resultater.
Aleksandr Krushelnitckiis vandt bronze i mix-curling-turneringen sammen med sin kone Anastasia Bryzgalova efter 8-4-sejr mod norske Kristin Skaslien og Magnus Nedregotten, men russerne risikerer nu at miste medaljen.
Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet
Avisen fortæller, at det er stoffet meldonium, det drejer sig om, og Krushelnitckii undersøges nu yderligere af doping-jægere i OL-byen.
Meldonium er hjertemedicin, men kan være præstationsfremmende. En lang række idrætsudøvere - heriblandt den russiske tennisstjerne Maria Sharapova - blev fældet, da de fortsat benyttede stoffet, efter det var gjort ulovligt. I sidste måned kostede midlet også et russisk håndboldlandshold en EM-medalje.
På grund af doping-problemer i forbindelse med seneste OL, så er Rusland som nation udelukket fra dette OL, men flere atleter har alligevel fået lov at stille op under betegnelsen OAR - olympiske atleter fra Rusland.
Spørgsmålet er så, om den russiske curling-spiller alligevel ikke skulle have haft chancen.
Endnu er der ikke meldt noget officielt ud om Krushelnitskiys dopingprøve, for man venter på B-prøvens resultat.
- Vi forventer, at der kommer et resultat af B-prøven inden for de næste 24 timer, siger en talsmand fra det russiske OL-hold søndag formiddag ifølge AFP.
Talsmanden bekræfter, at man har modtaget besked om brud på doping-reglerne, men vil dog ikke bekræfte, at der er tale om den mandlige curling-spiller.
Skaber OL-opmærksomhed - igen - med årets grimmeste bukser
Helt kåd efter OL-medalje: 'Vil I vide, om mit sexliv er godt?'
Skaber OL-opmærksomhed - igen - med årets grimmeste bukser
Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.