Skvattede ned ad trappen og vandt sensationelt OL-guld

Det lå bestemt ikke i kortene, at tyske Arnd Peiffer skulle vinde OL-guld i skiskydning søndag, hvor alt op til løbet gik galt for ham

Tysk jubel da guldet til Peiffer er en kendsgerning. Foto: Franck Fife/AP
Tysk jubel da guldet til Peiffer er en kendsgerning. Foto: Franck Fife/AP

Det var meningen, det skulle afgøres mellem Martin Fourcade og Johannes Thingnes Bø.

Men søndagens sprint-distance blev et kæmpe antiklimaks for de to stjerner, der ellers har vundet rub og stub foreløbig denne sæson.

I stedet dukkede tyske Arnd Peiffer op og snuppede guldmedaljen for snuden af Michal Krcmar fra Tjekkiet og italienske Dominik Windisch.

En podie-kombination der må have givet pengene helt usandsynligt mange gange igen.

Men det var blandt andet et resultat af en forfærdelig skydning liggende af både Fourcade og Thingnes Bø, der missede tre skud hver.

Efter den chokerende sejr fattede Arnd Peiffer ikke helt, hvordan det var kommet så vidt.

- Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Jeg er overrasket. Resultater ved OL er ofte anderledes. Foucade og Bø har domineret sporten hele sæsonen. Dette føles specielt og stort, kom det fra 30-årige Peiffer.

'Har ondt ad helvede til'
Han tilføjede, at det var mod alle odds, at han endte øverst.

Alle odds.

For han faldt ned ad trappen og slog sig ret meget i opladningen til finalen, hvilket resulterede i stærke smerter både under og efter finalen.

- Jeg havde bestemt ingen god fornemmelse før løbet. Først skulle jeg til stadion for at træne lidt med løst krudt, men jeg glemte nøglen til skabet, hvor mit gevær står. Så faldt jeg ned ad trappen og slog mig albue ret voldsomt. Så det gør ondt ad helvede til lige nu.

- Så gik en del af geværet i stykker, og jeg tænkte, at det skal nok blive en god dag. Alting kører bare, kom det svært ironisk fra tyskeren.

Han er dog ingen vårhare i gamet. I 2011 vandt han VM-guld i netop sprint, og han har tre gange nappet VM-guld i stafetten.

Det var dog ikke noget stjernen over dem alle, Martin Fourcade, kunne bruge til noget som helst.

Han stod efter løbet og rystede på hovedet efter et nærmest mareridts-agtigt løb.

- Jeg fatter ikke, hvad der gik galt. Jeg havde det helt fint, sagde han til norske Dagbladet efter løbet.

Jamie Anderson scorede 83 point og vandt suverænt guldmedaljen. Foto: Gregory Bull/AP OL 2018 - 12. feb. 2018 - kl. 05:30 OL-arrangører leger med ilden: Virkelig ubehageligt at se på!

Se også: Kæmpe OL-overraskelse: 'Ingen troede, det kunne ske!'

Lindsey Vonn har to norske skistjerner som 'livscoach' og spørger dem om både skig og mænd. Foto: All Over OL 2018 - 11. feb. 2018 - kl. 11:43 OL-stjernen søger hjælp: 'Håber de kan finde mig en mand'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen