Sløje atleter: Norge har 6000 doser astmamedicin med til OL

Norske skisportsatleter er så slemt plaget af astma, at den norske OL-delegation har medbragt et lager af medicin, der er ti gange større end Finlands og Sveriges – og det er tilmed kun reservelageret

Vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea skydes i gang fredag, og det norske hold er rustet til tænderne, når det gælder medicin. Foto: Ritzau Scanpix.
Vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea skydes i gang fredag, og det norske hold er rustet til tænderne, når det gælder medicin. Foto: Ritzau Scanpix.

Idræt siges at være godt for helbredet, men det er det tydeligvis ikke, når man konkurrerer på det højest mulige niveau. Den norske OL-delegation, som i disse dage i Sydkorea er ved at gøre klar til vinter-OL, er så plaget af astma, at det norske idrætsforbund har sendt 6000 doser astmamedicin med i bagagen til de 109 atleter.

Og det er tilmed kun et reservelager, idet de atleter, der har dokumenteret astma, selv medbringer medicin til eget forbrug.

Ud over astmamedicinen – herunder Salbutamol, som også bruges flittigt af cykelrytteren Chris Froome – har den norske OL-delegation et arsenal af anden medicin med. Det gælder blandt andet kortison, som er yderst effektivt til behandling af inflammation – og i årtier har været misbrugt som højeffektivt præstationsfremmende middel i udholdenhedsidrætsgrene som langrend og cykling.

Det er den norske tv-station NRK, som har fremskaffet en komplet liste over det medicinlager, som OL-holdet har fragtet til Pyeongchang.

- 6000 doser astmamedicin lyder godt nok af meget. Jeg kender ikke baggrunden for tallet, men det gælder naturligvis for en stor vintersportsnation som Norge at være rustet 100 procent, siger Morten Rodtwitt, som er 'chef de mission' for den danske OL-delegation, som omfatter to fysioterapeuter, men ingen læge.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

- En stor vintersportsnation som Norge skal selvfølgelig være rustet til det værst tænkelige, og der er naturligvis ikke noget forgjort i at medbringe medicin, hvis atleterne har de nødvendige tilladelser til at indtage den, siger Rodtwitt, som uden tøven kan redegøre for den danske OL-delegations medicinlager.

- Vi har intet med. Vi har hverken astmamedicin eller kortison med. Ingen af vores 17 atleter har en TUE, og der er ingen af dem, der selv medbringer astmamedicin eller kortison.

En TUE er en tilladelse til at modtage behandling med medicin, som står opført på listen over forbudte stoffer, idet de kan være præstationsfremmende eller på anden vis være nyttig for en dopingsynder.

Mens Norge altså har 6000 doser astmamedicin med, kan Finland med 106 deltagere og Sverige med 119 atleter nøjes med 600 doser. NRK har på sin hjemmesideoffentliggjort den komplette liste over Norges medicinlager ved OL.

Af listen fremgår banal håndkøbsmedicin som smertestillende paracetamol og næsespray, men også kortisonpræparater som Pulmicort, Symbicort, Celeston og Kenacort har nordmændene med i bagagen. Systemisk indtag af kortison kræver en TUE, som i nødstilfælde kan søges på stedet ved akut opstået behov.

Se også: Norske OL-kokke fik 15.000 æg ved en fejl

Se også: DIF-direktør tager russeres frifindelse til efterretning

Se også: OL-farce mod nye højder: Nu får dømte atleter deres medaljer tilbage

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

59 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere