Stjal billedet ved OL: Her er håndtrykket der skriver historie

Håndtryk mellem højtstående syd- og nordkoreanere stjal billedet ved åbningsceremonien ved vinter-OL

Kim Yo-jong, der er søster til den nordkoreanske leder, Kim Jon-un, trykker hånd med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. Foto: AP
Kim Yo-jong, der er søster til den nordkoreanske leder, Kim Jon-un, trykker hånd med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. Foto: AP

Der blev skrevet historie, da vinter-OL fredag blev åbnet med den klassiske ceremoni.

I et frostkoldt Pyeongchang i Sydkorea trykkede Kim Yo-jong, der er søster til den nordkoreanske leder, Kim Jon-un, hånd med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in.

Til stede var også det nominelle statsoverhoved i Nordkorea, Kim Yong-nam, der også hilste på den sydkoreanske præsident.

Kim Yo-jongs besøg er det første fra Kim-dynastiet i Sydkorea, hvis man ser bort fra hendes bedstefar, der besøgte tropper i besatte zoner i Sydkorea i perioden fra 1950-1953.

 

OL-åbningsceremonien foregik i det kølige vejr på det olympiske stadion med pomp og pragt, da de forskellige nationer begyndte at marchere ind på stadionet.

Syd- og Nordkorea gik sammen ind på stadion med et fælles flag og frakker med påskriften 'Korea'.

En smilende Elena Møller Rigas bar den danske fane blandt de 16 danske deltagere, der var med til åbningen, da speedskateren førte den danske delegation an.

Danmark stiller med i alt 17 deltagere under vinter-OL, men den alpine skiløber Christoffer Faarup deltog ikke i ceremonien, da han skal i konkurrence om to dage.

Det er det næststørste danske hold, der har deltaget ved et vinter-OL.

 

I alt deltager 92 nationer i Sydkorea, men der er atleter fra 93 nationer, da Rusland er udelukket, men har fået lov at stille med 168 atleter, der stiller op under neutralt flag.

En lokal sydkoreaner bar et olympisk flag foran de russiske deltagere, som smilede lystigt, mens mange deltagere generelt filmede med mobiltelefoner ved indmarchen.

Russiske atleter stiller op under neutralt flaf. Foto: AP
Russiske atleter stiller op under neutralt flaf. Foto: AP
 

Det er anden gang, at Sydkorea afholder olympiske lege, da landet også arrangerede sommer-OL i 1988 i Seoul.

102 medaljesæt skal uddeles i 15 sportsgrene ved vinter-OL, der slutter 25. februar.I Sydkorea er fire nye discipliner introduceret. Det gælder for big air, fællesstart i speedskating, alpint holdløb og mixeddouble i curling.

Se også: Verdenskendt for at være elendig: Skilsmissen kostede formuen

Lindsey Vonn tørrer en tåre væk ved pressekonferencen, hvor hun fortalte om savnet af sin farfar, som gjorde tjeneste i Korea under krigen 1950-53. Foto: AP. OL 2018 - 9. feb. 2018 - kl. 11:10 Superstjerne brød sammen på podiet: 'Jeg savner ham så meget'

Se også: OL-veteran har ofret alt: Hjemløs, forgældet – og favorit

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere