Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har ophævet karantænen af Rusland.
Det meddeler Den Russiske Olympiske Komité (ROC) ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Den Russiske Olympiske Komité er igen et fuldgyldigt medlem af den internationale olympiske familie, siger ROC-præsident Alexander Zhukov ifølge dpa til nyhedsbureauet Interfax.
IOC har endnu ikke bekræftet, at Rusland er blevet lukket ind i den olympiske familie igen.
Ophævelsen af karantænen sker, tre dage efter at vinter-OL i Pyeongchang sluttede, og den kommer ikke uventet.
Det var ventet, at IOC ønskede at lade russiske atleter gå ind til afslutningsceremonien søndag ved vinter-OL med russiske flag.
Det beskidte spil om VM: Putin gik i Panik
Det beskidte spil om VM: Sådan styrer Rusland fodbolden og FIFA
Men to russiske dopingsager under legene i Sydkorea gjorde det svært at lukke russerne ind i varmen igen på det tidspunkt.
IOC udelukkede Rusland som nation fra vinter-OL på grund af det omfattende dopingprogram, der har været orkestreret i det store land gennem nogle år.
Knap 170 russiske atleter fik dog lov til at stille op ved vinter-OL som "olympiske atleter fra Rusland".
Russisk idræt er i de seneste år blevet ramt af adskillige dopingafsløringer.
Det har blandt andet medført, at russisk atletik i flere år har været afskåret fra at deltage i internationale konkurrencer, blandt andet OL i Rio i 2016.
Ligeledes måtte en række russiske medaljevindere fra vinter-OL i Sotji i 2014 aflevere deres medaljer tilbage, efter at det kom frem, at de var dopede under legene i Rusland.
Ståle revser nyt CL-format: Det er farligt
Se skrækfotoet: Dansk verdensmester i ondt styrt
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.